Hvem skal ledsage Piqué i midterforsvaret imod Chelsea med Puyol, Márquez og Milito ude? (5. maj)

 

"I skal holde op med at tale om de 2-6 imod Real Madrid. Det er fortid og gå så ud for at vinde over Chelsea. Holdene huskes for de titler som de har vundet. Og vi har ikke vundet noget”. Sådan sagde Pep Guardiola mandag til sine spillere ifølge Gerard Piqué.

 

Tirsdagens kamp på Stamford Bridge ser da også ud til at blive den vanskeligste overhovedet denne sæson. Fordi man skal have uafgjort med mindst en scoring eller en sejr for at gå videre efter 0-0 fra første opgør. Den sværeste fordi Puyol er ude med karantæne, Márquez netop er blevet opereret og Milito har været ude i mere end et år. Og endelig fordi Henry er tvivlsom med smerter i det højre knæ og man ikke ved om franskmanden bliver klar.

 

Således er Guardiola tvunget til at møblere om i forsvaret. Han har en ekstra midterforsvarer i sin trup, men det er den ikke særligt benyttede Martín Cáceres. Måske Pep hellere ville trække Touré tilbage i forsvaret eller vi kunne få Busquets at se ledsage Piqué.

 

Ved to lejligheder har Guardiola benyttet Víctor i midterforsvaret. Det var i forbindelse med nederlaget hjemme i Champions League imod ukrainske Shakhtar (2-3) med kvalifikationen til ottendedelsfinalerne sikret på forhånd og i forbindelse med 3-1 sejren over Mallorca ligeledes på Camp Nou. Men han er ikke alternativet som Pep har i tankerne til på onsdag.

 

Fordelen ved at vælge Cáceres er, at det i så fald ikke bliver nødvendigt at lave andre ændringer, for at få kabalen til at gå op. Alves, Piqué og Abidal kan bare fortsætte på de andre pladser i forsvaret.

 

"Cáceres har vist i de kampe han har spillet, at han er meget hurtig, kan slå sig igennem og er defensivt solid. Han er velegnet til en kamp som denne”, udtalte Piqué der blot har spillet tre opgør sammen med uruguayeren denne sæson.

 

Guardiola tager alle sine spillere med til London. Alle bortset fra Márquez og Milito. Det besluttes først i sidste øjeblik om Henry kan spille, hvorfor franskmanden også rejser. Sågar skal Puyol med. Han skal se opgøret fra tribunen.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-05-2009 06:38

 

Nyhedsoversigt