|
|
Cruyffs klumme: Hvis man har finaler fordi de skal nydes, så er
det mere tilfældet her end i nogen anden (25. maj) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Vi ved ikke hvilken finale vi får at se i Rom, men de to stridende
parter kan glimrende dedikerer sig til at spille fodbold. For en gangs skyld er
det ikke vitalt for nogen at løfte trofæet. De to kommer med lommerne fyldte
med hæder. En med to titler. Den anden med fire. På spil er prestigen og at gå
over i historien. Uden at være tvunget til at vinde, forventer jeg pres men
uden nervøsitet. Hvis man har finaler fordi de skal nydes, så er det mere
tilfældet her end i nogen anden. De to som mest har fortjent det er med.
Hvilket United får vi at se i Rom? Jeg tvivler meget på at man
ønsker at have bolden mere end Barça. Man ville kunne spille fra den ene til
den anden fordi man har kvaliteten, men der ville man tabe nogle meter for at
få udfoldet sit direkte spil på kontraangreb. Hvis Barça angriber meget,
hvilket man vil forsøge, vil de komme til at forsvare meget. Og der udgør alle
en blok. Når de taber bolden, bevæger alle sig bagud. Hvis det bliver
nødvendigt, optræder Park som højre back. Hvis det bliver nødvendigt, bliver Rooney venstre back.
Jeg ved hvad Guardiola vil satse på, og jeg ville gerne have at
Fergusons svar falder i tråd med dette. Jeg vil aldrig bede ham om at han
spiller som Peps Barça. Hver og en har sin stil, og beriger fodbolden. Men det
ville overraske mig hvis Manchester United gjorde som Chelsea. Det vil sige,
alle ned bagved for at afvente en kontra eller en
dødboldssituation. Hvis jeg dominerer den type strategi, ville det jeg ville
forsøge på være at mangedoble den. Til dette må man vise tænderne i
angrebsspillet så mange gange som det er muligt. Og særligt hvis man tager i
betragtning at Barças forsvar bliver meget lemlæstet i finalen.
En bredere trup
Jeg insisterer en sidste gang på at de tre der er fraværende
grundet karantæne (Alves, Abidal og Fletcher) skulle have været tilstede i finalen. Ingen gjorde noget beskidt eller
farligt. Det er sandt at den engelske trup er bredere end den catalanske. Og det
er sådan af en enkel grund: Når man analyserer kalenderen hos den ene og den
anden, er der flere kampe at spille der. Desuden er pengene en forhindring for
at indkøbe et større antal fodboldspillere, for Premier League er den turnering
som sælges bedst til verden. En anden ting er antallet af englændere som ender
med at spille hos deres klubber og genklangen som dette giver på landsholdet.
