Pinto: Ingen har sagt til mig om jeg skal blive (28. maj)

 

”På det personlige plan er jeg meget tilfreds, for oplevelsen har været utrolig. På det sportslige plan er det ikke gået som vi forventede”, udtaler FC Barcelonas reservemålmand José Manuel Pinto der blev hentet til klubben som gardering for Valdés da Jorquera blev langtidsskadet.

 

Angående miljøet i truppen udtaler keeperen: ”Udefra får man indtryk af at det er en kold og fjern gruppe eftersom man har så mange stjerner. Men når man er indenfor, ser man at den er meget menneskelig. Folk er normale og gængse”.

 

Træner Rijkaard får følgende kommentar. ”Det er en ære at være under hans kommando. Han talte meget med mig, og når anerkendelserne kommer fra en person som ham, sætter jeg mere pris på dem”.

 

Om sin debut imod Deportivo på Riazor siger Pinto: ”Han fortalte mig det dagen i forvejen. Han sagde til mig at det var en præmie som jeg på alle måder havde gjort mig fortjent til”. ”Det var en præmie for mine anstrengelser, og jeg ville bare have det sjovt. Det er rigtigt at situationen var vanskelig, for to dage senere skulle vi spille i Manchester. Men det er det dejlige ved fodbold. At der er ting på spil. At man ser at der er liv”.

 

Omkring sin debut på Camp Nou udtalte målmanden: ”Jeg havde spillet der som udehold. Men at gøre det som hjemmehold var anderledes. Det var ikke en let kamp, fordi tilhængerne viste deres utilfredshed med det dårlige spil og holdets fiasko. Men jeg ville ikke bytte det for noget. Vi tabte 2-3 imod Mallorca, men jeg kunne vise mig en smule frem”.

 

Men imod Real Murcia ”vandt vi, og det blev min bedste kamp. Jeg følte mig godt tilpas og jeg sluttede tilfreds af, fordi vi tog afsked med en sejr”.

 

På spørgsmålet om hvad der nu venter svarer Pinto: ”Ferie. Nej, seriøst så ved jeg at de er i gang med at tale med min repræsentant. Alt det man siger om at jeg ikke bliver, er ikke rigtigt. Ingen har sagt til mig om jeg skal blive. Men jeg ved at de forhandler. Jeg ved at de er tilfredse med mit arbejde. Men jeg tror at klubben har andre prioriteter. Jeg ville gerne blive længere”.

 

Kilde: Sport.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-05-2008 07:51

 

 

Nyhedsoversigt