Korte nyheder (28.
maj)
”Barça er i gang med at studere regelsættet for at se om man er
tvunget eller ej til at lade Leo udlåne”, udtaler boldkunstnerens far Jorge Messi
om hans søns og klients OL deltagelse. ”Han skal overholde det som de siger,
både klubben såvel som Det Argentinske Fodboldforbund”. Jorge Messi udtaler
desuden, at han anser det som normalt at Barça ikke ønsker, at Leo stiller op. Men
mon ikke det ender med at Messi spiller ved OL.
2 millioner euro
adskiller Zambrotta fra at skifte til Milan
”Spilleren håber at komme til Milan. Det ved Barcelonas ledere”, udtaler
norditalienernes vicepræsident Adriano Galliani. ”Jeg regner med at operationen
bliver afsluttet”. Ifølge Galliani handler det om ”2 millioner euro” som
skiller parterne.
FC Barcelonas forsvarsspiller Lilian Thuram, hvis kontrakt udløber
30. juni i år, fortsætter muligvis hos Paris SG den næste sæson, oplyser den franske
sportsavis L'Équipe.
Sevillas præsident José María Del Nido udtaler, at han har tre tilbud
fra europæiske klubber på Daniel Alves, men ingen af dem er acceptable.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-05-2008 20:22