|
Barça afsluttede sæsonen med 1-1 imod Depor
i al stilfærdighed (31. maj) |
FC Barcelona afsluttede klubbens mest succesfulde sæson nogensinde
med uafgjort imod Deportivo. Barça spiller ikke igen
før 24. juli, hvor modstanderen hedder Tottenham i
første kamp i forsæsonen.
De blårøde, som denne aften var i orange, spillede for æren, mens Deportivo havde en mulighed for at komme med i næste sæsons
Euro League, men måtte både have en sejr og var afhængig af andre resultater.
Pep, der så slaget fra tribunen mens assistent Vilanova, havde
valgt at lade mange stamspillere få lov at hvile. Martín Cáceres spillede
eksempelvis højre back, mens Touré havde fået genvalg til pladsen som
midterforsvarer. Taktisk kunne man som ved andre lejligheder i sæsonen se at
Barça i nogle øjeblikke spillede 4-4-2 med Hleb på midtbanen sammen med Xavi, Keita
og Gudjohnsen.
Holdene gjorde hvad de kunne for at underholde. Den første chance
fik Guardado. Alene med Pinto
sendte han bolden udenfor mål. Depor lukkede Barça
godt inde bagude i de første minutter. I 8. minut fik catalonierne deres første
chance, men driblingen gik ikke godt for Eto’o, selvom det var en ren
direktør. Et minut senere kunne Gudjohnsen ikke få en bold under kontrol i
feltet, og i 12. minut sendte islændingen kuglen forbi mål.
Barça havde bolden mest i besiddelse, men der var muligheder til
begge mandskaber. Pinto klarede et skud fra Pablo Alvarez (13'); Aranzubia sendte
et forsøg fra Eto’o til hjørnespark (14'); Bojan sendte bolden over mål
(15'), Bodipo sendte bolden en smule forbi mål (20');
ligeså gjorde Keita i den anden ende (27') samt Eto'o (29').
Med så mange muligheder måtte scoringen komme. I 30. minut
afleverede Guardado fra venstre side til Bodipo der fra straffesparkspletten med hovedet sendte
bolden ind bag Pinto. 1-0.
Der var flere scoringsmuligheder frem til pausen. Men intet gik
ind. Barça havde flest blandt andet ved Sylvinho og Bojan. Men den største var
til Depor, hvor Sergio havde et forsøg der ramte
tværbjælken (42').
Der var ingen udskiftninger i pausen. Det fortsatte med chancer
til begge mandskaber. I 3. minut havde Valerón et
forsøg som Pinto sendte til hjørne. I 10. minut
sendte Bojan en god pasning til Eto'o, men camerouneren fik ikke bolden under
kontrol. I 12. minut var Bojan atter på spil men hans forsøg var for højt. I
16. minut var Lafita alene med Pinto,
men Barças keeper sendte hans forsøg ud til hjørnespark.
Tiden gik og kampen mistede intensitet. Barça begyndte at give de
unge filialspillere mulighed for at komme på banen og satte Botía
samt Abraham ind.
Det tydede på at Barça skulle afslutte sæsonen med nederlag. Men i
43. minut sendte Bojan en god pasning til Eto’o som kontrollerede bolden
med brystet og sendte den i kassen.
Deportivo: Aranzubia; Manuel
Pablo, Lopo, Zé Castro, Filipe Luis, Sergio, Juan Rodríguez,
Pablo Alvarez (Lafita,
59'), Guardado, Valerón (Verdú, 81') og Bodipo (Riki, 57').
FC Barcelona: Pinto; Cáceres, Piqué (Botía, 63'), Touré, Sylvinho; Xavi (Abraham, 76'), Keita,
Gudjohnsen; Bojan, Eto'o og Hleb.
Dommer: Medina Cantalejo.
Gule
kort: Bojan
(42'); Sergio (53').
Mål: 1-0, Bodipo (30'). 1-1, Eto'o (89').
Spilledato: 30. maj 2009.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
31-05-2009 08:25