Ja, Pinto bliver hos Barça (29. maj)

 

José Manuel Pinto fortsætter hos FC Barcelona den kommende sæson. Den andalusiske målmand nåede torsdag til enighed med Barça om at forlænge for yderligere et år med option på endnu et, efter at hans repræsentant Juan Maraver onsdag holdt møde med Barças ledelse.

 

Pinto kom til Barça tilbage i december 2007 udlejet fra Celta. Barça betalte en halv million euro for at leje spilleren med ret til forlængelse, så man i fald man senere ønskede at beholde ham, ikke skulle betale yderligere til den galiciske klub.

 

I disse måneder han har været hos de blårøde, har målmandstræner Juan Carlos Unzué været meget tilfreds med ham, hvorfor man benyttede klausulen. Men det er stadig en lejekontrakt. Således skal det om et år overvejes om man skal forlænge igen eller sende ham tilbage til Vigo. Pintos kontrakt med Celta udløber i 2010.

 

Ifølge Sport betyder det ikke at Joquera, den reservemålmand Pinto skulle erstatte grundet skade, er ude af klubben. Barça ønsker et ekstra alternativ for at skabe yderligere konkurrence målmændene imellem.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-05-2008 21:33

 

 

Nyhedsoversigt