ETA slog til igen (7.
marts)
43årige Isaías Carrasco blev i eftermiddag kl. 13 30 skudt ved hovedindgangen
til sit hjem. De fem skud blev blot affyret af en enkelt mand fra den baskiske terroristorganisation
ETA.
Således fik ETA sat sin blodige skygge på valgkampen på den sidste
dag ved at dræbe Carrasco der er tidligere byrådsmedlem i Mondragón.
Forbrydelsen har sat endegyldigt stop for valgkampen i Spanien.
Isaías Carrasco nåede frem til hospitalet i live. Men trods
lægernes ihærdige forsøg, måtte man kl. 14 40 erkende at han var død.
Carrasco havde ikke nogen livvagt med sig på drabstidspunktet.
”Dette kriminelle attentat viser endnu engang den ekstreme
grusomhed hos dem som satser på at fortsætte med deres afskyelige aktivitet
imod den mest elementære af alle rettigheder; retten til livet”, udtaler
ministerpræsident Zapatero om sagen.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-03-2008 20:01