Villarreal fik de tre point med hjem (9. marts)

 

Zapatero og PSOE vandt valget. Men ministerpræsidenten måtte opleve at hans hold ikke kunne vinde uden Leo Messi.

 

Rijkaard havde tænkt sig at Deco skulle ledsage Touré og Iniesta på midtbanen. Men da han blev skadet umiddelbart inden kampstart, gik pladsen til Xavi.

 

Første halve time dominerede de blårøde. Efter to minutter kom bedste mulighed. Ronaldinho spillede Touré der fandt Eto’o som selvom han var alene i feltet alligevel fik sit skud pareret af Diego López.

 

Det blev Villarreal som kom foran på en fejl af Valdés. Den catalanske målmand væltede Guille Franco i feltet. Straffesparket blev udnyttet af Marcos Senna (31').

 

Efter pausen trak Villarreal sig godt tilbage, mens Barça spillede nervøst og febrilsk. Villarreal begrænsede sig til at forsvare og overlod initiativet til de blårøde.

 

Men så skete det i 67. minut at Xavi udlignede til 1-1. Hans ottende mål denne sæson. Catalonieren pulveriserede nærmest målmanden i feltet efter at Iniesta havde lavet en sensationel assist fra venstre kanten.

 

Men glæden varede ikke længe. Thuram tabte en bold på midtbanen. Villarreal fik den samlet op og udnyttede det til et kontraangreb der af indskiftede Jon Dahl Thomasson blev udnyttet til at score sejrsmålet til 1-2. I det hele taget evnede Den Gule Undervandsbåd virkelig at presse kræften ud af Barça.

 

Kort før tid sendte Senna bolden i nettet, men dommeren fløjtede for of side. Det endte 1-2. Real Madrid er således otte point foran.

 

1 - FC Barcelona: Valdés; Zambrotta, Milito, Thuram, Abidal, Touré Yayá (Giovani, m.85), Xavi, Iniesta, Ronaldinho, Eto'o og Henry (Bojan, m.65).

 

2 - Villarreal: Diego López; Javi Venta, Gonzalo, Godín, Capdevila, Senna, Eguren, Cazorla, Matías Fernández (Nihat, m.86), Pires (Bruno, m.77) og Guille Franco (Tomasson, m.64).

 

Mål: 0-1, m.31: Senna, straffespark. 1-1, m.67. Xavi. 1-2, m.81: Tomasson.

 

Dommer: Pérez Burrull. Gule kort: Cazorla (m.18), Valdés (m.31), Thuram (m.38), Guille Franco (m.45+1), Eto'o (m.71), Capdevila (m.73), Xavi (m.76), Godin (m.76) og Zambrotta (m.86). I 67. minut blev Carlos Naval der var delegeret fra FC Barcelona udvist grundet protester.

 

Tilskuere: 52.827.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 10-03-2008 06:51

 

Nyhedsoversigt