|
Så meget tjener de spanske dommere (6. marts) |
”
Ifølge avisen får hver dommer 10.000 euro brutto fast om måneden. Der
udbetales endvidere 3.438 euro for hver dømt kamp. De dømmer gennemsnitligt to
om måneden. Yderligere udbetales der 53 euro i diæt om dagen og man har pligt
til at overnatte i den by hvor man skal dømme et opgør. Der er en
kilometertakst på 0,19 euro hvis man rejser i egen bil. Endvidere modtager hver
dommer 12.000 euro om året i reklameindtægter. Linjevogterne får 1.440 euro,
mens fjerdedommeren får 1.435. I Anden Division får dommerne 1.512 euro pr
kamp, hvorimod linjevogterne får 682 euro. Endvidere får dommerne VIP behandling.
De rejser næsten altid med fly og på business class.
Ifølge SPORT er det i Europa kun Premier League dommerne som hvad løn
angår kan måle sig med kollegaerne i Spanien. I
England tjener en dommer 24.000 euro om måneden. I alle andre ligaer er
beløbene lavere end i Spanien. I Italien kommer dommerne tæt på. I Støvlelandet
kan de nå op på 150.000 euro om året. Ellers er alle andre langt efter England
og Spanien. I Italien betales der et fast beløb på 8.000 om måneden og 4.000 pr
kamp. I Tyskland betales dommerne kun for de dømte kampe, mens man i Portugal
får tusind euro pr kamp. De portugisiske dommere dømmer så fire kampe om
måneden. I Frankrig er der en fast løn på 2.750 euro om måneden, mens beløbet
pr kamp udgør 2.430 euro. I alt bliver dette til omkring 73.000 euro om året.
I disse tal er beløb tjent ved at dømme internationale kampe under
UEFA og FIFA ikke medtaget.
I Spanien er det kun Velasco Carballo og Mateu Lahoz der lever af dommergerningen. De øvrige 18 dommere i Primera División har andet arbejde
ved siden af. Dette gør således deres indtægter større endnu.
Det Spanske Fodboldforbund og Dommerforeningen er blevet enige om en
lønforhøjelse på 25 procent, trods den krise det spanske samfund befinder sig i.
Dette gør definitivt dommerne professionelle, helt som FIFA har anmodet om i nogen
tid.
De spanske dommere vil så skulle opholde sig samme sted fem dage om
ugen, hvor de skal analysere de dømte kampe fra seneste runde og forberede de
næste. Der bliver således også bedre tid til at forbedre den fysiske form. Lad
os håbe at niveauet så også stiger!
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
06-03-2012 20:32