|
|
Cruyffs klumme: Barça er for mig det stærkeste hold (2. marts) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
En gang til, så er fodbold et spil med fejl. Her har alt og alle
ret til at begå nogen. At nogen er alvorligere end andre er uundgåeligt. Dem
hos den centrale angriber og målmanden er dem man ser mest. Hos den ene fordi
han ikke sender den ind og hos den anden fordi den går ind. Men herfra og til
at pege på en enkelt skyldig som man har gjort med Valdés er en absurditet. Ved
at pege på en, reder du ti. Og du forbigår de andres fejl.
At nå op er en ting og at holde sig oppe er noget andet. Og at
holde sig oppe ses i detaljerne. Kampen kan være den samme. Men detaljerne
afgør alt. Barça gav i går en recitation af individuelle fejl som var
medvirkende til et praktisk taget umuligt nederlag. Summen af alle disse
detaljer fældede dom over det blårøde mandskab. En kamp der lå til at man let
kunne vinde den, men hvor alle begik alvorlige fejl. Kun sådan kan Atlético
vinde. Det interesserer mig at se hvordan mange svarer igen fra nu af. Når jeg
taler om detaljer, hentyder jeg til hvor jeg er placeret på banen; hvor jeg
modtager bolden; hvor hurtigt jeg kontrollerer den og hvilke afleveringsberedte kæder mine holdkammerater tilbyder
mig, så jeg kan slippe den hurtigt. Er afstandene mellem kæderne ens nu? Ja
eller nej?
Det handler ikke om at diskutere, om holdet er kommet ind i en
bølgedal. Ikke for mig. Det som sker, er at nu fungerer det mindre som hold. Når det bliver mere
individuelt kan fejlene medfører en regning. Når dem fremme misser pærelette
mål og dem bagude forærer dem bort, er det næsten umuligt at vinde. Indtil nu
gav det en sikker sejr at score tre mål. Således vil det sige, at du er den der
svigter, hvor du ikke tidligere gjorde det.
Real Madrids stime
Stimen på ti vundne kampe i træk til Real Madrid i ligaen er rigtig
flot. Det som begyndte med behovet, ikke for at lægge pres på førerholdet, men
for at forsøge at sikre sig det mindst mulige der kan kræves, at ende blandt de
fire forreste, til at blive toer, har ført til en pointbeskæring fra 12 til 4.
Efter at man tabte klassikeren i december, tænkte ikke engang de selv på at
deres forsøg på at blive toer ville ende med, at man nærmer sig Barça.
Talmæssigt en uplettet stime. Fodboldmæssigt er det en anden historie.
Veludrustet bagude, tvivler jeg på at de har fået deres egne til at nyde det ud
over resultaterne. Stiller man sig tilfredse med det? Absolut respektabelt, men
fra Real Madrid forventer jeg altid noget mere. Ikke bare at de udnytter de
andres svigt. Det har givet dem resultater, og de bliver ved med at holde fast
i denne idé.
Set fra en Barça fans synspunkt, hvad har så interesse nu? At Real
Madrid bliver slået ud i Liverpool, eller at man kommer en runde videre?
Frigjort fra at spille Copa del Rey i januar og februar, kommer den første
modgang for Real Madrid i mange uger ikke frem til Champions League. Sidste år
nåede Barça semifinalerne i Europa, mens Real Madrid faldt i
ottendedelsfinalerne. Ved at de kun har ligaen tilbage så tidligt, får de flere
points end Barça, og de får titlen? Er dette matematisk? Kan det ske igen i år?
Har det interesse at Real Madrid fortsætter i Champions League eller at man
falder? Betragter man det som afgjort at Barça vil gå videre imod Lyon, hvilket
man netop skal få se.