|
Guardiola tager alle med til Mallorca. Og måske Iniesta
allerede spiller her (3. marts) |
”Vi går efter at angribe, at score mål og igen blive det vi
var som hold. Vi skal være ambitiøse, aggressive og gå efter kampen. Vi går
ikke efter at forsvare resultatet, men at lave mål”, udtaler Pep
Guardiola forud for opgøret imod Mallorca. ”Det er en enestående mulighed
for at nå en finale”.
Derfor har Pep taget alle sine spillere med til Mallorca. Sågar de
skadede. ”Vi rejser til Palma med dem alle. Det
er en enestående mulighed for at komme i en finale. Vi tager alle af sted for
at kunne opnå det”.
Guardiola ved godt at det ikke bliver let at slå Mallorca. ”Hvis
de slår us ud, ønsker jeg Mallorca tillykke. Men vi
går efter kampen. Den videre deltagelse er ikke afgjort, og jeg ved at de kan
gøre skade imod os, hvis vi spiller med to angribere. Men vi går efter at vinde
kampen, at score mål og at spille godt. Vi vil ikke lukke os inde for at
forsvare 2-0 fra første kamp”.
Iniesta kan spille igen
Messi, Alves, Sylvinho og Henry der trænede for sig selv mandag,
deltog denne tirsdag i arbejdet sammen med resten af gruppen.
Iniesta der i nogle dage har trænet med de andre fik i dag
lægernes tilladelse til at spille, så han kan komme på banen i nogle minutter,
hvis Guardiola betragter det som nødvendigt.
Barça træner onsdag formiddag hjemme, inden man rejser til
Mallorca.
Kilde: Sport.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
03-03-2009 19:24