|
Pep: Jeg sagde bare at der var straffespark (7. marts) |
Dommer Clos Gómez
satte Barça uden træner. Det skete i 27. minut, hvor Pep Guardiola blev vred
over en stempling imod Messi i Almerías lille felt,
hvorefter dommeren besluttede at give Barça træneren det røde kort. Catalonieren
forlod området omkring spillepladsen mens han tænkte ”hvad har jeg gjort?”.
Det var den fjerde udvisning Guardiola har fået i sin tid som træner
hos Barça. Den mest berømte kom i Champions League. Det var 8. april 2009 imod Bayern
München for at protestere overfor dommer Howard Webb
omkring et tvivlsomt frispark begået imod Messi. De to andre udvisninger var i Peps
tid som mister for Barça Atlètic.
Efter lørdagens røde kort forsvandt Pep op på VIP pladserne på Juegos Mediterráneos, hvor han så
kampen sammen med Domènec Torrent
der er en af de to kamerafolk Barça har til at optage opgørene på video. Her
måtte Pep endvidere høre på nogle mindre pæne ytringer fra hjemmepublikumet.
”Jeg sagde bare til ham, at der var straffespark. Ikke mere.
Jeg behandler dommerne rigtig pænt”, udtalte Pep efter kampen. ”Man
må lykønske holdet mere end nogensinde. Jeg har faktisk meget lidt at bebrejde
dem, for ikke at sige slet intet. De var rigtig gode. Jeg fæstner mig ved at
holdet har ærekærhed til at komme fremad. Det har man gjort nu, og det har man
gjort i lang tid. Mine spillere er stærke, stolte og har lyst til at blive ved
med at udrette noget. Det er der ingen tvivl om”.
Guardiola mente at holdet blev bedre efter udvisningen af Ibrahimovic,
da man ikke længere spillede elleve imod elleve: ”Disse ting plejer at ske.
Det andet hold tager det behageligt. Så betragter du alt som tabt, og du begynder
at gøre alting bedre”.
Angående resultatet udtalte cheftræneren: ”Det er rigtigt at
Barcelona altid har pligt til at vinde. Men nogle gange får vi uafgjort og
andre kan vi sågar tabe og det hele”.
Guardiola ville ikke snakke om Real Madrid eller stillingen i den spanske
liga: ”Vi er endnu ikke nået til de sidste ti kampe. Der er meget liga frem
til den runde, og der bliver meget liga efter den runde”.
”Det vigtigste er at fastholde ambitionen. Vi ved hvordan vi
skal gøre. Vi ved hvad vi er, og vi ved hvor vi vil hen og hvortil vi kan nå”,
sluttede cheftræneren.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
07-03-2010 06:40