Barça skal imod Mallorca kvalificerer sig til sin første Copa del Rey finale i elleve år (4. marts)

 

Det bliver en spændende onsdag aften for FC Barcelona. Kl. 20 møder klubben i basketball for fjerde gang denne sæson Real Madrid. Denne gang handler det om femte runde i Top 16 i Euroleague. Kl. 22 gælder det fodbold, da Pep og drengene skal sikre  Barça den endelige adgang til Copa del Rey finalen.

 

Aldrig i historien er der gået så lang tid (elleve år) mellem at Barça har været i en pokalfinale. Kongen af Copa del Rey (Kongens Cup) med 24 titler har ikke spillet en finale siden 29. april 1998. Dengang var modstanderen netop RCD Mallorca der blev slået efter straffespark (5-4). Der er gået næsten elleve år siden dengang. Alt for lang tid. Pokaleksperten må ikke igen misse kvalifikationen i semifinalen som det er sket ved fire lejligheder siden man vandt titlen i 1998: 2000, 2001, 2007 og 2008.

 

Sidste gang Barça kom videre fra semifinalerne var i februar 1998. Dengang sendte man Zaragoza hjem fra Camp Nou med et 5-2 nederlag og fik 0-0 på La Romareda. Også i 1998 skulle finalen foregå på Mestalla. Det skal den ligeledes i år.

 

Ud over konfrontationen i 1998, har Barça og Mallorca kun mødt hinanden en gang i pokalturneringen. Første gang var i ottendedelsfinalerne i 1965-1966. I Palma tabte catalonierne med 2-0, men hjemme på Camp Nou vandt mandskabet 5-1 under ledelse af den argentinske træner Roque Olsen.

 

Se opgøret fra kl. 22 00 på 6eren. Men der er al mulig grund til at tænde allerede kl. 20 00, hvor det afgøres hvem af Athletic Bilbao og Sevilla der forhåbentligt skal møde Barça i Copa del Rey finalen. Sevilla vandt hjemme 2-1 over baskerne, men de to klubber mødtes pudsigt nok også i seneste runde af ligaen i Bilbao, hvor de ligeledes spiller i dag. Her vandt andalusierne med 1-2.

 

Foto: Bojan og Messi har været de to mest scorende for Barça i Copa del Rey denne sæson. Fire kasser har de begge sat ind.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 04-03-2009 06:41

 

Nyhedsoversigt