Dream Team helten Eusebio bliver ny cheftræner for Celta (4. marts)

 

Den tidligere Dream Team stjerne Eusebio Sacristán blev tirsdag præsenteret som ny træner for Celta. Det er første gang Eusebio får rollen som cheftræner. Men han har eksempelvis været assisterende træner hos Barça under Frank Rijkaard.

 

”Jeg tilbragte en stor del af min karriere hos Barça”, udtalte han ved præsentationen. ”Og jeg er under indflydelse af deres stil, i henhold til den linie Johan Cruyff satte. Jeg var hos Barça. Men også hos Celta og Valladolid, og fra alle mine trænere har jeg lært ting”.

 

Udfordringen Eusebio er gået ind til bliver ikke let. Celta spiller i dag i næstbedste række i Spanien og er netop nu blot fem point fra nedrykning og hele 12 fra oprykning, hvilket var målet for galicierne ved sæsonstart. ”Jeg lader mig ikke forskrække over udfordringer, og jeg vil ikke sætte mig som målsætning at holde sig oppe”:

 

Eusebios klubkarriere:

1983-87: Real Valladolid

1987-88: Atlético Madrid

1988-95: FC Barcelona

1995-97: Celta

1997-2002: Real Valladolid

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 04-03-2009 06:13

 

Nyhedsoversigt