|
Pep: Vi fortjente denne finale (5. marts) |
”Vi fortjente denne finale, og jeg håber at dette forstærker
os som hold, for folk (spillerne) fortjener det. Det har ikke været let, og jeg
lykønsker Mallorca”. Således sagde Pep Guardiola på pressemødet efter 1-1
semifinalen i Copa del Rey imod Mallorca, der gav Barça adgang til finalen i Valencia
efter 2-0 sejren hjemme. ”Finalen imod Athletic bliver skøn. Men det er sandt
at på denne aften, med en ubehagelig vind som sendte alting langt op i luften, var
det ikke let at spille”.
Træneren indrømmede at hans holds spil ”ikke var flydende”.
”Vi frembragte ikke mange chancer. Det er sandt. Men vi gik godt ud til anden
halvleg. Sandheden er, at straffesparket ændrede alt. Der skete mange ting. Intet
er let, og man måtte fortsætte. For at nå en finale må man komme sig over den slags
øjeblikke”.
Angående indskiftningen af Lionel Messi udtalte Pep: ”Han frembragte
en mængde dynamik fremme” trods betingelserne var ”meget dårlige til
at spille fodbold grundet hård vind”. ”Andrés (Iniesta) havde en meget
klar chance i første minut af kampen, som kunne have afgjort udfaldet”.
”Jeg står tilbage med det faktum, at vi skal deltage i en finale
for første gang i mange år og imod en rival som Athletic, der er et rigtigt pokalhold.
Det bliver en vidunderlig finale. Sådan bør vi fortsætte, og jeg håber, at vi ikke
stopper her”, sluttede Pep.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
05-03-2009 01:22