|
Vi skal nok komme videre (8. marts) |
Vi er efterhånden vænnet til kampe på Camp Nou, hvor vort hold
står overfor vanskelige udfordringer. Vi har før oplevet store heltegerninger i
denne fodboldkatedral. At besejre Arsenal er ikke umuligt; og heller ikke at
score mange mål. Sidste år blev der sendt fire ind imod London klubben, alle af
Leo Messi. Naturligvis er hver kamp en historie for sig selv, så ingen skal
forvente at argentineren laver en sådan bedrift igen. Holdet skal være trofast
overfor sin egen stilart og fremvise sit vanlige offensive fodboldspil. For så
er det slet ikke umuligt.
Belønningen er værd at gå efter. At komme i kvartfinalerne i
Champions League og fortsat at have mulighed for at nå finalen på Wembley, hvor
Barça opnåede sin første titel i den fineste Europa Cup tilbage i 1992 gør det
hele umagen værd.
Siden Pep Guardiola overtog roret, har Barça blot prøvet at blive
slået ud af Cup turneringer to gange. Reglen om at udebanemål
tæller dobbelt i fald af mållighed, har ikke været
til fordel for catalonierne. Sidste år gjorde Sevilla i Copa
del Rey det onde ved os. Barça tabte hjemme (1-2), men spillede en pragtkamp på
Sánchez Pizjoan hvor det
blev til 1-0. Blot Palops glimrende redninger
hindrede at Barça kom videre. Endvidere blev det i Champions League til et
urimeligt 3-1 resultat imod Inter på San Siro, hvor
det sidste mål var klart off side. I returopgøret var
Piqués scoring ikke nok, fordi man annullerede en anden ellers legitim scoring
af Bojan.
Barça er bagud med et enkelt mål ved kampstart, men det kan
indhentes. Det er ikke nødvendigt at være febrilsk fra første minut. Der er tid
til at få styr på situationen. Arsenal er et storhold anført af Cesc Fàbregas der for første gang
i sin karriere skal spille på Camp Nou. Utvivlsomt en anden grund til ikke at gå
glip af aftenens superopgør, når TV3+ sender direkte fra 20 45.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
08-03-2011 07:22