Korte nyheder (15. marts)

 

Håndbold: Følg Barça i Copa del Rey finalen

 

Som de fleste sikkert ved, viser 6eren Almería – Barça fra kl. 21. Men der er mulighed for blårød opvarmning forinden. Således kan Copa del Rey finalen i håndbold hvor Barça møder Ciudad Real følges direkte fra kl. 18 på TV2 Sport, TVE’s internationale kanal eller online via rtve.es.

 

Fodbold: Barça Athlètic tæt på Play off om oprykning

 

Barça Athlètic besejrede søndag Ibiza med 2-1. Således har Luis Enriques hold ikke tabt de seneste 13 kampe. Begge mål blev scoret af Benja i henholdsvis 64. og 76. minut.

 

Basket: Barça truer TAU i kampen om Liga ACB

 

De blårødes bedste basketballhold fik sin anden sejr i denne uge. I torsdags vandt man i Tel Aviv i Euroleague. Men søndag eftermiddag besejrede Barça hjemme i Palau Blaugrana Vive Menorca med 86-61. Da TAU tabte i denne runde, er puster Barça førerholdet i nakken. Men der er lang vej endnu før Liga ACB når til sin afslutning.

 

Ishockey: Barça spansk mester

 

Barça vandt lørdag for tredje gang det spanske mesterskab i ishockey.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-03-2009 16:00

 

Nyhedsoversigt