Messi også bedst hvad indtægter angår (23. marts)

 

Nr. et på banen og nr. et hvad  indtægter angår er Leo Messi. Efter argentineren kommer Cristiano Ronaldo, selvom nr. 2 på banen ifølge FIFA er Andrés Iniesta.

 

Messi tjente 31 millioner euro i 2010, oplyser France Football. Han får 10 millioner euro som fast gage hos Barça, en million euro i bonus for det vundne mesterskab og 20 millioner euro via reklamearbejde og andre indtægter. Ronaldo tjener flere penge hos Real Madrid (13 millioner euro og en halv i bonus), men han indkasserer blot 14 millioner på reklamearbejde.

 

Trods sit karrieretilbageskridt i Los Angeles, er Beckham fortsat godt med når det handler om at tjene penge på fodboldsporten. Han er således stadig foran Wayne Rooney. Efter de to englændere følger brasilianske Kaká (anden spiller fra Real Madrid). Ronaldinho tjente hos Milan 18,2 millioner euro, før han drog hjem til Brasilien. De næste spillere på listen optræder alle i Premier League: Tévez (Manchester City), Lampard og Fernando Torres (Chelsea), samt den tidligere Barça stjerne Yaya Touré (City).

 

MOU DYRER END PEP

 

Torres er den bedstplacerede spanier på listen. Spanier nr. 2 er langt efter. Det er Carles Puyol som nr. 19 der tjente 11,4 millioner sidste år. Hvad trænere angår tjener José Mourinho mere hos Real Madrid (13,5 millioner euro) end Pep Guardiola hos Barça (10,5).

 

Selvom Messi er den bedst tjenende fodboldspiller, er han kun nr. syv hvis vi medtager sportsfolk fra andre sportsgrene. Tiger Woods tjener 53 millioner euro om året. Han følges af en anden golfspillerPhil Mickelson (40). Også Torres er langt bag landsmanden Fernando Alonso. Ferrari stjernen tjente uden nogen vundne titler 31 millioner euro i 2010.

 

Se mere i dette PDF dokument. Gloser: Publicitat (reklame), primes (bonus) og salari (løn):

 

http://estaticos.elperiodico.com/resources/pdf/2/9/1300834109392.pdf

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-03-2011 08:47

 

Nyhedsoversigt