|
Abidal hjemme igen (24. marts) |
FC Barcelonas forsvarsspiller Eric Abidal
forlod i dag hospitalet, efter at han i torsdags blev opereret for en svulst i
leveren. Alt er gået tilfredsstillende, og om en måned regner man med at
franskmanden kan påbegynde fysisk træning. Her og nu skal Abidal
blot slappe af hjemme hos sig selv.
Angående kontraktforlængelse lyder disse ord fra spillerens
repræsentant Venditelli via Com
Ràdio: ”Den eneste bekymring vi har er Erics helbred. Bagefter får vi at se. Klubben har
optrådt med en utrolig elegance”.
Adriano
træner med gruppen
Pep Guardiola havde denne torsdag meget få spillere til
disposition ved træning, grundet landskampene. Men Adriano
var med igen, efter at han de seneste dage har arbejdet for sig selv. Pinto, Keita, Jeffren, Bojan og Fontàs deltog endvidere, mens Pedro, Puyol og Maxwell arbejdede
for sig selv. Endvidere deltog andetholdsspillerne.
Alves er efter at have skrevet under på sin nye kontrakt taget til London for
at spille med Brasilien imod Skotland på søndag.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
24-03-2011 18:24