|
Barça har aldrig slået Bayern ud i Europa (21. marts) |
Det var ikke den mest frygtede af modstanderne. Men Bayern München
har altid indgydet respekt på Camp Nou. Til dels
grundet klubbens historie med blandt andet 21 mesterskaber. Men mest fordi i de fire officielle opgør
Barça har spillet imod sydtyskerne, har holdet fra Danmarks sydlige nabo vundet
tre gang og blot en gang er det blevet til uafgjort. Men historien skal blive
ændret.
Sidste gang Barça mødte Bayern var i forbindelse med en sommerkamp
15. august 2007, hvor Messi kom ind i pausen og ødelagde Mehmet
Scholls afskedskamp med en scoring i slutminutterne.
Det er sandt at det ikke går godt for Klinsmanns Bayern i
Bundesligaen. Man er fire points efter førerholdet Hertha Berlin. Dog på en
andenplads, men man bliver pustet særdeles kraftigt i nakken bagfra. I Europa
har holdet nået kvartfinalerne efter imponerende 0-5 og 7-1 sejrer over
Sporting Lissabon i seneste runde. I gruppespillet mødte München klubben Lyon, Fiorentina og Steaua Bukarest.
Det virker som om man har ramt rigtigt med Zé
Roberto i angrebskæden, hvor brasilianeren virker som den perfekte mand til at
udnytte Ribérys geniale pasninger. Endvidere er
Guardiolas tidligere holdkammerat fra Brescia Luca Toni kommet i målhumør. Men vi slipper dog for Klose,
da han er ude med en skade i højre knæ frem til afslutningen af maj.
Efter at Bayern blev slået ud i Champions League i 2007, har
klubben forsøgt at forstærke sig og brugt omkring 40 millioner euro på Ribéry og Toni. Nu ønsker Franz
Beckenbauer og co. at høste frugterne.
I bagaksen lyser den uforudsigelige midterforsvarer
Lucio op. Hans medhjælpere er Demichelis
samt venstre backen Lahm der var tæt på at skrive
kontrakt med Barça. Den tidligere blaugrana spiller Van Bommel, Schweinsteiger og Borowski
bidrager med muskelstyrke på midtbanen.
Øverste foto: ht/elentorno.com.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
21-03-2009 08:02