|
Både Iniesta og Touré ude i 14 dage og andre korte nyheder (22.
marts) |
FC Barcelonas midtbanespiller Touré Yaya måtte forlade kampen imod
Málaga allerede i 23. minut grundet en skade. Ifølge de første
lægeundersøgelser bliver der tale om ca. to ugers pause.
Iniesta blev skadet i 2. halvleg og erstattet af Gudjohnsen. Man
regner ligeledes med, at han også vil være ude i de kommende to uger. Men
mandag vil der blive foretaget yderligere undersøgelser af begge spillere.
I fald det holder stik at både Touré og Iniesta må holde 14 dages
pause, er deres deltagelse i opgøret imod Valladolid i fare, mens de skulle nå
at blive klar til første Champions League kamp imod Bayern.
Barça Atlètic tabte til Badalona
Det blev til et 4-0 nederlag, da Barça Atlètic besøgte Badalona søndag eftermiddag. Luis Enriques hold er stadig
på en femteplads i sin gruppe i 2. division B, men nu to point fra at komme i
Top 4 der giver adgang til oprykningsspillet. David Prats scorede tre af
hjemmeholdets mål.
Også basketballholdet tabte
Regal FC Barcelona tabte også denne søndag, hvilket var ude imod Ricoh Manresa der vandt 122-117 i
en kamp der skulle have været meget lige.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
22-03-2009 21:19