|
Dobbelt opgør imod Villarreal lørdag (1.
april) |
Det er ingen aprilsnar, men den såkaldte Virus FIFA er overstået
for denne omgang. April måned bliver særdeles krævende. Fem point er der netop nu
mellem Barça og Real Madrid i ligaen, og Pep ved at en sejr over Villarreal på lørdag er bydende nødvendig. For det første af
hensyn til stillingen, men sandelig også fordi det ville betyde en god start efter
landskampspausen.
Barça har blot fået 49,1% af de mulige point
i ligaen efter landskampspauser. De blårøde har derimod
fået 81,2% af de mulige point, når spillerne ikke kommer
fra deltagelse på deres nationale mandskaber.
Som bekendt har Bojan, Messi, Maxwell og Pedro haft større eller
mindre skadesproblemer. Endvidere er Milito og Mascherano netop hjemkommet
efter en længere rejse. Men Guardiola tager sandsynligvis alle spillere med til
El Madrigal. Blot Abidal bliver hjemme. Pep ønsker
sammenhold.
Man kan nok forvente sig en startformation med nogle
ikke-stamspillere. Kortene holdes tæt til hånden. Således valgte Guardiola
torsdag at træne for lukkede døre. Der er al mulig grund til at være på vagt. Villarreal deler tredjepladsen med Valencia i tabellen. Det
er med andre ord et af de hold der skal frygtes mest i ligaen.
Delegationen rejser i tog på selve kampdagen med afgang kl. 10 30.
Pudsigt nok spiller Barça B også lørdag imod Villarreals
andethold på udebane i den næstbedste spanske
fodboldrække med starttidspunkt kl. 18 00. De to hold rejser dog ikke ud
sammen, da andetholdsspillerne skal af sted kl. 9 00
i bus. Nogle af Luis Enriques spillere bliver muligvis i Villarreal
for på El Madrigal at se førsteholdet spille nogle timer senere.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
01-04-2011 08:17