Pep: Messi gør os alle gode, sågar trænerne (9. november)

 

”Denne sejr bekommer os godt, for vi har scoret mål imod en modstander som havde en beundringsværdig indstilling”, udtalte Pep Guardiola på pressemødet efter 6-0 sejren over Valladolid. ”Resultatet kan snyde en smule, for i første halvleg lavede de lige så mange kontraer som vi. Den eneste forskel var, at vi omsatte dem. Vi er ikke et perfekt hold”.

 

Angående lørdagens firemålsskytte Eto’o udtalte Pep: ”Samuel er i gang med et fantastisk år. Og ikke bare grundet målene. I Málaga scorede han ikke, men han hjalp os uhyrligt. Det er det bedste ved Samuel. Han er en utrolig målscorer. Jeg er glad for at han er lykkelig og at han hjælper os så meget. Det eneste jeg har gjort har været at forsøge at overbevise ham om, at alene vinder han ikke noget”.

 

Angående Messi der ikke scorede men leverede et hav af smukke og farlige bolde til holdkammeraterne, udtalte Guardiola: ”Jeg ved ikke om man kan spille bedre end Messi. Han er fantastisk og ekstraordinær. Han gør os alle gode, sågar trænerne”.

 

Barça misteren benyttede lejligheden til at bakke Henry op: ”Han har brug for mål, og vi må prøve på at han får dem scoret. Jeg er meget tilfreds med hans bidrag”.

 

Guardiola gjorde også hvad han kunne, for at træerne ikke skal vokse ind i himlen: ”For bare nogle dage siden, var der et hold som gav os hård modstand. Det er ikke seks måneder siden det skete. Basel er et godt eksempel med henblik på den kommende onsdag. Der vinder vi afgjort ikke Copa del Rey, men vi kan godt tabe den”, sagde træneren med hentydning til det kommende opgør imod Benidorm.

 

Angående tilskuerne udtalte Pep: ”Jeg vil gerne takke de folk som kom. Jeg tænkte at de ville blive færre, og jeg har set mange tilskuere på tribunerne. Jeg er glad for, at de folk der kom, har haft det sjovt. Det jeg ønsker er at alle Barcelona tilhængerne hygger sig. Som tiden går, kommer de alle på stadion”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-11-2008 08:42

 

Nyhedsoversigt