Fortsat:
For øjeblikket kan du klamre dig til æresfølelsen. At vinde som
det er taler til din fordel. Men generelt tåler man ikke dette i lang tid. Du
må forbedre dig fodboldmæssigt, ellers kommer den dag hvor du ikke kan følge
med på pointtavlen. En ting ved jeg om Real Madrid. At i de kommende uger
bliver de nødsaget til at blive ved med at stille med de samme spillere. Og
grundet misbruget kommer der to ting: træthed og flere skader. Og hvis Real
Madrid direkte smider Copa del Rey fra sig? Der er dem som vil tro at dette
sågar kan være godt for deres interesser. Alt skal sættes ind på ligaen og
Champions League, og så kommer der bedre tider. Men ved at smide Copa del Rey
fra sig, smider man muligheden for at vinde en titel fra sig. For ved at vie
udenom tangenterne der skal give et kvalitetsspring fodboldmæssigt, er det i
dag Copa del Rey og i morgen smider du Champions League fra dig for at overleve
i ligaen. Eller omvendt. Og købe ind i december? Alle nødløsninger for at komme
i gang kan bruges. Det er ved ubalance fra start i truppen, at alle deres
dårligdomme kommer. Og det er her der opstår forskel til Txikis
og Guardiolas Barça.
Blårød generøsitet
Fire hurtige ting om Barças 6-0 sejr over Valladolid i lørdags.
Generøsiteten jeg så ved mange angrebsaktioner. Generøsitet i rivende strømme
hos Messi. Generøsitet hos Eto’o, som ikke hidsede sig op for at score
otte. Generøsitet hos Henry ved at lave forarbejdet for Gudjohnsen ved hans
scoring. Generøsitet hos Hleb ved at give Henry målet. Nul egoisme og det hele
for at gavne holdet.
Hvad hviderusseren angår, kommer han som ny. Han bliver skadet.
Logisk nok er det vanskeligt for ham at tilpasse sig. Og så opstår der en bande
(Messi), alene foran mål. Hvilken fristelse! Og særligt hvis man endnu ikke har
fået succes hos sit nye hold. Den dag gav han målet til Henry, fordi han
vidste, at han havde mere brug for det.
Støj omkring Henry
Jeg bryder mig ikke om det Henry frembringer blandt tilskuerne på
Camp Nou. Mål er det maksimale. Men det er ikke alt. Fodbold er også at spille
uden bold, hvordan du bevæger dig og hvad du gør med den, når du har den.
Iniesta er der ikke, og det varer længe før han kommer tilbage. Så er det nok
med sammenligninger. Hverken med ham, med Eto’o eller med nogen. Hver
især har sin stil, sine kvaliteter og sine fejl. Hvorfor skal man altid sætte
ord på eller dømme: 'ham der er rigtig god og den
anden middelmådig'? Alle er væsentlige i denne trup. Det stærke ved dette
Barça, ud over stil og indstilling, består i lunefuldheden i sig selv.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
10-11-2008 06:46