|
Barça stopper alle betalinger til Raiola
(17. november) |
"FC Barcelona betragter spilleragent Mino Raiolas
nylige udtalelser som utilstedelige, hvor han igen angriber vores træner Josep Guardiolas ære og moralske hæderlighed, såvel som hr.
Johan Cruyffs”, lyder det i en officiel
udtalelse fra FC Barcelona til den svenske avis Expressen.
Klubbens juridiske afdeling overvejer i øjeblikket, om man kan
sagsøge Ibras repræsentant. Under alle omstændigheder
har Barça stoppet alle udbetalinger til ham.
Raiola siger nu, at kritikken kun omhandlede Cruyff.
”I interviewet hentydede jeg ikke til Guardiola, men derimod til Cruyff, og jeg talte om et kurbad og ikke et mentalt
hospital. Pep er en stor træner. Jeg har ikke noget imod ham, og min spiller
Maxwell er meget tilfreds med ham”, udtaler Mino Raiola
til radiostationen Ona FM.
Johan Cruyff har ikke ønsket at kommentere
sagen.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
17-11-2010 07:34