Abidal ikke med imod Almería (19. november)

 

Pep Guardiola har udtaget 19 spillere til mødet med Almería lørdag kl. 20 00. Blandt disse finder man de tre andetholdsspillere Thiago, Fontàs og Sergi Gomez. Derimod rejser Milito, Jeffen og Abidal ikke med; og endvidere er reservemålmand Pinto tvivlsom, efter at han denne fredag ikke trænede med holdkammeraterne grundet en forkølelse.

 

At Milito ikke kom med vidste man på forhånd, da han er skadet. Jeffren fik torsdag lægernes tilladelse til at spille igen efter sin skade, men Guardiola foretrækker at vente lidt med at benytte ham.

 

Det mest overraskende er at Abidal står over. Årsagen er at han har pådraget sig en mindre fiberskade, men det afvises ikke at han kan være med på onsdag i Athen.

 

Piqué rejser med holdet, men det vides endnu ikke om han spiller eller ej. Han er et gult kort fra at få karantæne imod Real Madrid 29. november.

 

Hvis ikke reservemålmand Pinto kan være med, overtager Oier hans plads på bænken.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 19-11-2010 19:18

 

Nyhedsoversigt