Pedro: Man skal indoktrinerer sine børn fra små, så de holder med Barça (28. november)

 

På banen er han en af de største. Men når han tager fodbolduniformen af, bliver han til en helt almindelig ung mand der er ærlig, oprigtig og især ydmyg. Men via sit hårde arbejde, har Pedro fået sig en plads på verdens bedste hold. Siden han netop var fyldt de 17 år har han vidst, at det største er at iklæde sig Barças trøje og kender lige så godt som fx Xavi hvad det betyder at iklæde sig disse farver. Derfor forsikrer han overbevisende: ”Jeg ville aldrig trække i Real Madrids trøje. Det ville være umuligt for mig, for i de år jeg har tilbragt her, er jeg blevet meget bevidst om hvad det betyder at spille hos Barça”, siger han til Sport.

 

Tenerifedrengen der sidste år for første gang scorede et mål imod Iker Casillas, hvilket var på Bernabéu, holder sig ikke bare til ikke at ville iklæde sig den hvide trøje. ”Hvis jeg en dag fik børn og de holdt med Real Madrid, ville det være virkelig uheldigt. Men en eller anden defekt måtte de jo så have. Man skal indoktrinerer dem fra små, så de holder med Barça”, siger han smilende.

 

På banen er angriberen i god form med syv mål i de tre turneringer. Men han accepterede også at tale om sit privatliv: ”Jeg taler næsten hver aften med mine forældre, før jeg skal sove. Jeg savner dem”, tilstår han. ”Det er altid mig som ringer til dem, for jeg har brug for at have kontakt med dem. Selvom jeg har tilbragt en masse år væk hjemmefra, er min mor stadig bekymret, sådan som en mor sædvanligvis er”.

 

”Jeg bliver ofte i dårligt humør. Man kan ikke tage det roligt hver dag. Jeg tilbringer tiden med holdkammeraterne, kæresten eller vennerne. Men det er desværre ikke så tit”, siger Pedro. ”Det bliver mindre og mindre, for mange venner er rejst fra byen. Jeg går ikke så tit ud, men ofte tager jeg ud og spiser med min kæreste, med andre par og med mine kammerater fra holdet”. En af hans yndlingsrestauranter i Barcelona er El Xalet (Montjuïc), selvom han også ofte besøger den italienske restaurant MassimoEixample, da han er vild med pasta.

 

Pedro erkender, at hans foretrukne sted at tage på ferie er øen Tenerife. ”Nu befinder jeg mig langt væk, og jeg savner den”. Men i sommers faldt han dog pladask for Sardinien. ”Ibiza må også være dejlig, men da der er så mange berømtheder, er paparazzierne altid efter mine holdkammerater”.

 

Pedro er ikke en fodboldspiller der smider penge ud på alt muligt: ”Det sidste jeg har foræret mig selv er et LEDs tv i fyrre tommer”.  Da han kommer fra små kår, har han lært sig selv at spare. Det eneste sted han ikke træder på bremsen, er når det handler om at score mål.

 

Verdensmesteren tilstår at han har en skjult last: ”Nogen gange søger jeg på mit navn på Google, for at se hvad der kommer frem”. Men det han bedst kan lide er ”at søge efter videoer på YouTube med situationer fra kampene. Særligt med de mål jeg ikke har kunnet se i tv”. ”Jeg har aldrig læst det man skriver om mig i Wikipedia”. Han har også planer om at åbne egen hjemmeside, som fx Messi, Puyol og Iniesta har gjort.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-11-2010 07:29

 

Nyhedsoversigt