Generalforsamlingen besluttede at sagsøge Laporta (16. oktober)

 

Alt tyder på at der bliver retssag. FC Barcelonas generalforsamling besluttede på lørdagens møde at give bemyndigelse til at klubben kan sagsøge Barças tidligere bestyrelse og primært den tidligere præsident Joan Laporta for uregelmæssigheder i forvaltningen af klubben.

 

Det er den afgrund der er til forskel på det overskud på 11 millioner euro den gamle bestyrelse mente Barça havde i 2009-10 sæsonen og det underskud som den nye ledelse hævder der var på 79 millioner euro.

 

Af de 1093 medlemsrepræsentanter der var til stede i salen, stemte 468 for og 439 imod mens 113 stemte blankt. Det vil sige at blot 29 stemmer gør at klubben sagsøger den mand der var præsident indtil for få måneder siden.

 

Sandro Rosell selv stemte blankt. Det gjorde yderligere otte fra bestyrelsen også. Ni bestyrelsesmedlemmer stemte for, mens to besluttede slet ikke at stemme.

 

Rosell fik godkendt sit regnskab (16. oktober)

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-10-2010 16:25

 

Nyhedsoversigt