|
To mål af Messi gav sejr over FCK (20. oktober) |
Barça fik stoppet FC Københavns sejrsstime i Champions League.
Trods den smalle sejr og den næsten alarmerende mangel på træfsikkerhed, blev
det demonstreret at holdet at i form. På fire dage har Guardiolas folk fået
sejrer hjem over førerholdene i deres liga og CL-gruppe: Valencia og FCK.
Hjemmeholdet gik efter at sætte sig på alt fra kampens begyndelse.
I en sæsonstart hvor det har kostet for catalonierne at komme godt i gang med
kampene, så vi den bedste kampstart hidtil i denne sæson. Xavi var ikke med fra
start, selvom Sport havde påstået det, men han kom dog ind. I målet fik Pinto lov at stå grundet sidsteøjebliksafbuddet
fra Valdés. Opstillingen var en ikke vanlig 4-4-2 med Iniesta og Mascherano på
kanterne. Barça fik fuldstændig stoppet FCK og lod dem ikke angribe. Villa var den
første til at give et vink ved at ramme overliggeren i 4. minut.
Solbakkens hold stillede også i en 4-4-2 formation med Grønkjær, N’Doye og Santón som de
farligste, men hverken de eller de andre hvidklædte vidste hvordan man skulle
stoppe de blårøde i første halvleg, hvor Barça sad på bolden i 70% af tiden.
Efter Villas chance fik Maxwell en. Men ind ville bolden ikke,
særligt grundet en velspillende Wiland. Dog ingen
regel uden undtagelser. I 19. minut scorede Messi. Han modtog en bold fra
Iniesta, løftede hovedet og sendte den ind i vinklen med venstrebenet som et missil.
Hør det.
Derefter bevægede Guardiolas drenge sig rundt i danskernes
straffesparksfelt nærmest efter for godt befindende og burde have været gået
til pausen med et større forspring. Maxwell kunne have øget i 23. minut og
Villa havde tre klare chancer. Han deltog aktivt i angrebsspillet, men han fik
ikke scoret andet end det mål dommeren rimeligt nok annullerede. Også Piqué og
Alves havde chancer, men heller ikke de havde heldet med sig.
I de første minutter af anden halvleg virkede FCK sovende, men så
vågnede de op og gav Pinto et chok i 66. minut. N'Doye sendte et kanonslag af sted, men den ramte bjælken.
Riposten blev opfanget af Santin som sendte bolden
forbi et frit mål.
Guardiola følte sig ikke sikker og sendte Xavi og Pedro ind i
stedet for Maxwell og Villa. El Guajes sidste chance
umiddelbart inden udskiftningen blev også klaret af Wiland.
Men chokkene var ikke overstået, for øjeblikket efter var der atter en chance
for udligning til gæsterne ved Bolaños.
Alves gik med frem et par gange i den efterfølgende fase. Men Barça
begik den fejl man begår så ofte denne sæson. Man spiller og spiller bolden,
men uden at omsætte chancerne. I overtiden fik Messi dog scoret til 2-0 efter
at have udnyttet nogle fejl af FCK i feltet. Hør det.
En sejr der bringer Barça op på gruppens førsteplads efter to
sejrer og en uafgjort.
2. Barcelona: Pinto; Alves, Piqué, Puyol,
Abidal; Mascherano, Busquets, Iniesta (Keita, min.89), Maxwell (Pedro, min.72); Villa (Xavi, min.72)
og Messi.
0. FCK: Wiland; Pospech, Antonsson, Zanka Jørgensen, Wendt (Larsson, min.89);
Vingaard (Bolaños, min.62),
Claudemir, Kvist, Grønkjær; Santin
(Zohore, min.74) og N'Doye.
Mål: 1-0, min.20: Messi. 2-0, min.92: Messi.
Dommer: Stéphane Lannoy (Frankrig).
Gule kort: N'Doye
(min.60), Pospech (min.67) og Iniesta (min.81).
Tilskuere: 75.852 på Camp Nou.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
20-10-2010 22:58