|
0-1 sejr over Athletic i Bilbao (19. oktober) |
Samuel Eto'o skaffede tre point til Barça i forbindelse med udekampen
imod Athletic. Hans scoring i anden halvleg betød
således den syvende sejr i træk, hvis vi både medregner ligaen og Champions
League.
En stor kamp blev det ikke. Det man i Catalonien kalder 'el virus
FIFA' betød at Pep Guardiolas drenge ud over at være trætte efter landskampene,
ikke havde to af de folk der var med fra start imod Atlético (6-1), Gudjohnsen
og Xavi med, da disse var vendt tilbage skadede efter landsholdsdeltagelse. Pep
ville endvidere spare Leo Messi, som først kom tilbage fra Sydamerika i
fredags, således at vi forhåbentligt kan undgå alvorlige skader hos
argentineren. Man så tydeligt at Barça manglede hans sprint og mål.
Midtbanen bestod af Touré, Keita og det blev til ligadebut til
unge Víctor Sánchez. Fremme havde Guardiola valgt
Eto’o, Henry og Iniesta.
Athletic havde tydeligvis tænkt sig at sætte Barça på plads fra start.
Valdés måtte vise sin klasse for at sende et farligt forsøg på frispark fra
David López ud til hjørnespark. Fem minutter efter
satte Eto’o Gorka på prøve. Men der var ikke
mange målchancer. Til gengæld var dem der var store. Iniesta var tæt på i 20.
minut med et knaldhårdt skud fra kanten af feltet som ramte overliggeren. I 22.
minut måtte valdés atter vise sin klasse efter et frispark. Denne gang var skytten
Yeste.
Før der var gået en halv time kom Sergio Busquets ind i stedet for
Keita som pådrog sig en skade i højre knæ, da han faldt uheldigt i forbindelse
med et hændeligt uheld. Heldigvis indikerer de første diagnoser at det ikke er
så slemt.
Kampen blev afgjort efter pausen. Barça fortsatte med sit
praktiske fodboldspil uden for meget festfyrværkeri, men det var effektivt.
Víctor Sánchez og Iniesta havde chancer, men de
manglede træfsikkerhed. Men da det så meget svært ud, dukkede Samuel
Eto’o op igen. Camerouneren scorede til 0-1 i 63. minut. Han modtog en
god pasning i dybden fra Henry. Alene med Gorka
sendte han med et hårdt venstrebensskud bolden ind over målmanden. Hør det.
Athletic forsøgte at svare igen. Men uden succes. Barça mistede ikke
koncentrationen. Selv samme Eto’o kunne have scoret til 0-2 i 81. minut.
Men det blev ved 0-1 og tre point der er guld værd.
Athletic: Iraizoz; Iraola, Aitor Ocio,
Amorebieta, Balenziaga;
David López, Orbaiz (Gurpegui, min.77), Yeste, Gabilondo (Ion Vélez, min.76); Garmendia (Susaeta, min.62) og Llorente.
FC Barcelona: Víctor Valdés; Dani Alves, Márquez (Puyol, min.66), Piqué,
Abidal; Víctor Sánchez, Touré Yaya, Keita (Busquets,
min.32); Iniesta, Eto'o og Henry (Hleb, min.80).
Mål: 0-1, min.63: Eto'o.
Dommer: Undiano Mallenco
(Navarro). Gule kort: Amorebieta, Orbaiz
og Balenziaga hos Athletic.
Hos Barça til Márquez, Eto'o og Busquets.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
19-10-2008 21:43