|
Benfica forhandler med Barça om Nolito (1.
november) |
Den catalanske radiostation Com Ràdio oplyser denne mandag, at Nolitos
spillerrepræsentant Oscar Font i dag spiste frokost i Barcelona med
repræsentanter fra Benfica.
Det portugisiske mandskab er et af de hold som er interesseret i
at hente angriberen fra Barça B, som mange iagttagere mener snart kommer på de blårødes
førstehold.
Nolito har kontraktudløb med FC Barcelona efter denne sæson (30. juni). Endvidere
har han en meget lav frikøbsklausul på blot 10 millioner euro. Han har således mange
bejlere.
12. november tager
UEFA stilling til Barças appel omkring PInto
José Manuel Pinto fik som bekendt to
spilledages karantæne for ikke at have udvist ”rent spil” og
således skulle have snydt César Santin ved at have
efterlignet en dommerfløjte i opgøret mellem Barça og FCK på Camp Nou 20. oktober,
i en situation der kunne have bragt brasilianeren alene med reservekeeperen. Da
FCK spilleren hørte fløjtet, stoppede han op.
Overfor de to spilledages karantæne bekendtgjorde Barça, at man
ville appellere afgørelsen. UEFA’s appelkomité tager stilling til anken
12. november.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
01-11-2010 18:47