Pep: Trist at Bojan må være ude 15-20 dage, for jeg havde fornemmelsen af at han havde taget et spring fremad med hensyn til mange ting (1. september)

 

”Man kan spille bedre. Også værre”, udtalte Pep Guardiola på pressemødet efter Barças debut i den spanske liga, hvor det blev til 3-0 hjemme over Sporting Gijón: ”Nogle bevægelsesmønstre var vanskelige for os. Men jeg kan ikke fremkomme med rettelser omkring holdet, for man anstrengte sig og alle løb”. Pep understregede at han har ”stor sympati” for Sporting som skabte ”mange problemer”.

 

Guardiola mener at den slags kampe ”hvor du lige kommer fra at have vundet en titel, hvor du fremviser trofæet etc” altid er vanskelige. Derfor er han tilfreds med resultatet.

 

”Jeg takker publikum for at være kommet på stadion en mandag kl. ti om aftenen”, sagde cheftræneren med hentydning til at der var mere end 71.000 til stede.

 

Aftens dårlige nyhed var de muskelskader som Maxwell og Bojan pådrog sig. ”For Maxwell er det ikke noget særligt, og Bojan må være ude 15-20 dage. Det er en trist nyhed, for jeg havde fornemmelsen af at han havde taget et spring fremad med hensyn til mange ting”.

 

Adspurgt til om det så ikke er et problem med den smalle trup svarede Pep: ”Det ville være skidt hvis jeg led af psykose. Vi er få, men med den rigtige ånd. Hvis nogen bliver skadet er det eneste der skal tænkes på at få ham tilbage og vide at der er folk længere nede som kan erstatte ham”.

 

Angående Ibrahimovic som scorede sit første mål for Barça bad træneren om tålmodighed: ”Han skal nok lære holdet at kende, og holdet ham”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 01-09-2009 08:22

 

Nyhedsoversigt