|
Barça lader frivilligt stortalentet Iago gå til Juventus (5.
september) |
Der er tradition for at Barça uddanner mange unge spillere. Mange flere
end dem man selv kan bruge, selvom Barça utvivlsomt hører til blandt de
topklubber der benytter flest spillere af egen avl. Således er det helt normalt
at talenter forsvinder til i reglen mindre klubber, som kan nyde frugterne af arbejdet
hos Barças berømte cantera
(stenbrug). Denne sommer var David González den første til at rejse. Han er af
samme generation som Bojan og således U17 Europa Mester. David er nu begyndt
hos Málaga hvor han træner med førsteholdet, som han snart håber at blive en
del af. Enric Vallès er rejst til hollandske NAC Breda, der vandt bronze sidste
sæson. Målmanden Planchería prøver sig af hos Blackburn Rover. Han kom til Barça
som 6årig og er af samme generation som Messi, Piqué og Víctor Vázquez.
Alt det er blevet accepteret. Men når en spiller skifter til en
rival til den europæiske trone som Juventus, så begynder Barças fans at frygte
at Cesc historien gentager sig. Det er tilfældet med Iago Falqué der efter syv
sæsoner hos Barça fik ophævet sin kontrakt med catalonierne. Galicieren har i
stedet skrevet under for fire sæsoner med ‘
Iago var ikke med i Luis Enriques planer for Barças næstbedste
mandskab, og den nye træner for Barça Atlétic ville således sende ham tilbage til
ungdomsafdelingen. Derfor foretrak Iago at slå til, da Juve tilbød ham en plads
hos sit næstbedste mandskab el Primavera.
Når Iago Falqué når op på at spille 15 kampe for førsteholdet hos
Juventus skal klubben udbetale Barça bonus. I alt kan catalonierne komme til at
tjene 2,5 millioner euro på handlen. Det afhænger af om Iago når 30 kampe for
førsteholdet hos Juve og desuden deltager i Champions League. Endvidere får Barça
25 % af indtægterne ved et hypotetisk salg indenfor de kommende fire sæsoner. Juve
træner Claudio Ranieri tvivler ikke på at de zebrastribede kommer til at betale
disse penge. ”Det drejer sig om en ung spiller med en stor fremtid og om en
fortræffelig tekniker”, udtaler han til italiensk presse. ”Vi vil gøre
ham til en stor fodboldspiller”.
”Der er stor konkurrence indenfor fodbold og hos Barça. Det er
en stor klub. Det er svært at komme til at spille”, siger Iago selv til Sport
om hvorfor han traf denne beslutning men understreger dog: ”Jeg er meget taknemmelig,
for Barça har altid behandlet mig rigtig godt”. ”Jeg har nydt rigtig
meget at være her. Jeg har lært meget, og jeg er vokset som fodboldspiller.
Selvom jeg endnu har meget at lære, selvfølgelig. Det har været nogle lykkelige
år. Men nu begynder jeg på en ny etape hvor jeg håber at blive færdiguddannet
som fodboldspiller. Jeg vil altid føle for denne enhed (Barça) som jeg har
mange minder med fra. Størsteparten af disse er rigtig gode. Men det kan ikke
være anderledes. Jeg rejser og er tilfreds med alt det jeg har oplevet som blaugrana”.
Iago Falqué er af samme generation som Bojan og var således med
til at vinde u17
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
05-09-2008 07:18