Maxwell – et familiemenneske (5. september)

 

”For syv år siden døde en af mine to brødre”, udtaler Barças nye venstre back Maxwell til Sport. ”Alle familier kommer ud for gode ting og andre som er mere triste. Det er normalt. Det som skete for min var meget trist. Men det er ting som sker i livet, og man kan ikke lave om på det”.

 

For at ære sin bror har Maxwell en tatovering på bøjemusklen på den ene arm

 

Han erkender at broderens død bevirkede vanskelige øjeblikke, men at han takket sin religion og sin lidenskab for fodboldspillet kom videre: ”Fodbolden har været min måde at have det sjovt på. Det er min lidenskab, og her i dag mit arbejde med meget ansvar. Men det har altid givet mig mange glæder”.

 

Også religionen hjælper ham med at komme fremad. Brasilianeren er medlem af Kristus’ Atleter, en kristen organisation som blandt sine medlemmer også har andre fodboldspillere så som Kaká. ”Jeg forsøger at følge Biblen og at leve på den bedst mulige måde for mine nærmestes skyld. Det gør mig mere rolig”.

 

Maxwell, eller Max som næsten alle hans venner kalder ham, betegner sig selv som et familiemenneske der ikke er meget for at gå i byen. ”Jeg begyndte at spille som meget ung, og jeg havde ikke mulighed for at gå ud, men det savnede jeg heller ikke. Det som jeg kan lide er at tilbringe mest muligt tid med mine døtre”. Brasilianeren har to døtre: Maria og Valentina der er henholdsvis fire og to år gamle. Ud over at tilbringe fritiden sammen med disse, holder Maxwell også af at gå tur på stranden og at fiske.

 

Indtil videre bor han og hans familie på et hotel i byen nær Camp Nou, hvor også Zlatan Ibrahimovic bor: ”Vi er næsten altid sammen. Indtil videre har vi ikke fundet et hus, og vores to familier spiser sammen. Deres to børn og mine to piger”.

 

Den nye Barça spiller er også glad for at være kommet til Catalonien af gastronomiske grunde: ”Her kan jeg igen få frisk fisk. I Milano var det meget vanskeligt”. Desuden får man i Barças sportsby ”brød med tomat til morgenmad”. ”Paella prøvede jeg for første gang ved en kamp i Champions League mellem Valencia og Ajax. Jeg kunne rigtig godt lide det”.

 

”Jeg kan lide Gospel musik og brasiliansk musik. Alt afhænger at øjeblikket”. Men også det mere popagtige har en plads: ”Coldplay er en del af kampene. Vi har vænnet os til det”.

 

Siden Maxwell kom til Barcelona har han ikke haft tid til at kigge sig omkring i byen. Han håber at få tid til det i denne weekend, hvor misteren har givet de ikke landsholdsaktuelle spillere fri. Endvidere er der noget mere han skal nå: ”Jeg vil lære catalansk, fordi jeg ved at det er meget vigtigt for tilhængerne af denne klub, og det respekterer jeg”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-09-2009 21:13

 

Nyhedsoversigt