Pep: Jeg vil aldrig komme til at tvivle på disse spillere (13. september)

 

”Hvis I tænker at jeg kommer til at tvivle på dette hold, så lad det fremstå klart. Jeg vil aldrig komme til at tvivle på disse spillere. De kan gennemføre den dårligste sæson i historien, men det er umuligt at jeg kommer til at tvivle på dem”, udtalte Pep Guardiola på pressemødet forud for tirsdagens Champions League debut imod Panathinaikos. ”Jeg kan blive vred, hvilket ikke er sagen her, men jeg vil aldrig tvivle på dem. Det med at vi ikke kan leve på de seks titler er den mest tarvelige sætning, for det ved spillerne godt. Og den dag de ikke ønsker at spille, bliver der to problemer: Det halve hold rejser, hvilket er umuligt, eller træneren rejser. Jeg kan aldrig bebrejde dem noget omkring deres opførsel”.

 

”Sidste år, da vi netop havde vundet alt, var det faktisk farligt. Men i den mest krævende turnering, ligaen, fik holdet 99 point. Derfor glem det med at holdet ikke vandt grundet mangel på vilje hos spillerne”, slutter cheftræneren bestemt.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 13-09-2010 19:09

 

Nyhedsoversigt