|
Direkte duel om Guldstøvlen (18. september) |
Tredje runde af den spanske liga byder på et superopgør: Atlético Madrid-FC Barcelona på Vicente Calderón (søndag kl. 19
00 Canal 9). Man ved, at i
opgørene mellem disse to klubber kan der ske hvad som helst. Og i morgen ser
det ikke ud til at blive en undtagelse, for blandt aktørerne finder vi de to
seneste vindere af Guldstøvlen Diego Forlán og Leo
Messi. Uruguayeren var endvidere den bedste spiller ved seneste VM slutrunde i
Sydafrika og argentineren er den regerende vinder af Guldbolden.
At spå om hvordan kampen ender er umuligt. Det får vi at se søndag
aften. Men Barça og Atlético er eksperter i at vise
seværdigt fodboldspil. Messi har scoret ti mål imod Atlético
Madrid (syv i ligaen og tre i Copa del Rey) og Forlán har lavet det samme antal i sine opgør imod Barça.
(Fem scorede han iklædt Villarreals spilledragt og
andre fem som spiller for Atlético. Alle i ligaen).
Forskel er der dog, hvis vi ser på hvem af de to der har vundet
mest. Argentineren har spillet ti gange imod Atlético,
har vundet seks af disse opgør og tabt fire. Uruguayeren har også spillet ti
kampe imod Barça (fire hos Villarreal og seks hos Atlético). I disse har han vundet fem, fået uafgjort en
gang og tabt fire.
Messi har scoret seks af sine ti mål imod Atlético
på Calderón (tre i ligaen og yderligere tre i Copa del Rey). Forlán har i de
fem kampe han har spillet for Atlético imod Barça
scoret fire mål imod catalonierne på Vicente Calderón; alle i ligaen.
Messi ankommer til kampen som regerende vinder af Guldbolden og
Guldstøvlen, mens den blonde Atlético angriber gør
det som bedste spiller ved seneste VM og med to Guldstøvler i trofæskabet (2004-2005 og 2008-2009).
Messi blev kåret som bedste spiller i 2009 efter at have fået 473
stemmer, hvilket var 240 mere end toeren Cristiano Ronaldo. Messi blev endvidere den flittigst scorende i Europa
med 34 mål. Forlán fik sine Guldstøvler med
henholdsvis 32 og 25 mål (uafgjort med Henry som dengang spillede hos Arsenal).
Hvis vi vender tilbage til de ti mål begge har scoret imod
morgendagens modstander, er den eneste forskel at argentineren blot en gang har
scoret på straffespark, mens uruguayeren tre gange har sparket bolden ind fra
ellevemeterpletten.
I indeværende sæson har Messi også lavet flere mål end Forlán. Argentineren har nettet seks gange, hvoraf to var i
den spanske super cup, yderligere to i Champions
League og et i ligaen. Forlán har lavet tre; alle i
ligaen. Han fandt ikke vej til netmaskerne i den europæiske Super Cup imod
Inter eller i den netop afviklede debut i Europa League imod græske Aris
Thessaloniki FC.
Hvad titler angår, står det også uafgjort mellem de herrer.
Argentineren vandt den spanske Super Cup, da FC Barcelona besejrede Sevilla,
mens uruguayeren fik den europæiske Super Cup med sig hjem fra Louis II Stadion
i Monaco, hvor hans hold slog Inter.
Og hvad mener de så om hinanden? ”Diego er en rigtig stor
spiller. Det har han vist med den mængde mål som han laver hver sæson”,
udtaler Messi.
Fra Forlán lyder disse diplomatiske ord:
”Jeg foretrækker Sergio Agüero (El Kun), som er
min holdkammerat. Men man må anerkende at de to er meget store spillere, med
stort talent og en stor fremtid”.
Barça til Madrid med
gallaholdet
Efter
fodboldopvisningen imod Panathinaikos, udtalte
Guardiola, at det ville være selvmord altid at satse på samme startformation,
for der er ikke nogen menneskelig krop der kan klare et
sådant møje. Men på Calderón får vi sandsynligvis det
gallahold som besejrede Panathinaikos at se. Det vil
sige Valdés på mål, Alves, Puyol, Piqué og Abidal i
forsvaret, en midtbane bestående af Sergio Busquets, Xavi og Iniesta samt i
angrebet Pedro, Messi og Villa.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-09-2010 07:09