|
Gai har endnu ikke debuteret denne sæson, men Luis Enrique regner
stadig med ham (16. september) |
Luis Enrique brød sig slet ikke om at Gai Assulin startede for
sent på forsæsonen hos Barça Atlètic. Men hans sag
var ikke som den med Emilio Guerra som blev sendt helt
ud af klubben. Gai havde bureaukratiske problemer som hindrede ham i at rejse fra
Israel. Årsagen er således ikke at Luis Enrique er utilfreds, men at han ikke mener
at den unge angriber endnu har nået den ønskede fysiske form, som resten af holdet
har efter en meget hård forsæson. Desuden har han været
i træningslejr i to uger med det israelske u21 landshold og er gået glip af en god
del af træningen hos filialen, der i modsætning til førsteholdet ikke stopper i
landskampsperioderne.
Gai har med sit landshold kvalificeret sig til play-off
spillet til u21 EM som afvikles 15-29. juni i Helsingborg, Göteborg og Halmstad
i Sverige. I disse to kampe var han afgørende. Særligt imod Luksenburg,
som hans hold besejrede 0-2. Endvidere fik man uafgjort 0-0 imod Tyskland.
Efter hjemkomsten inkluderede Luis Enrique ham i den 17 mand store
trup som rejste til Narcís Sala for at møde Sant Andreu. Men til sidst røg Gai
ud af truppen. Man ønsker at få spilleren i så god form som muligt, og har ikke
travlt. Israeleren arbejder hver dag sammen med holdkammeraterne, for at opnå det.
Så måske Gai allerede er med når Luis Enriques drenge på lørdag hjemme
på Mini Estadi møder Atlético Baleares
kl. 18 00.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
16-09-2008 06:31