|
Bold til aftensmaden (29. september) |
Vil vi se
Barça spille i Kazan, skal vi tænde for TV2 Sport i aften allerede fra kl. 18,
hvis vi vil have optakten med og ellers fra 18 30. For spaniere er det så
tidligt, at mange almindeligvis stadig ville være på arbejde. Men heldigvis
strejker firmaer som Seat, Nissan og Sony i dag, og
gad vide om fx den store demonstration på Catalunya Pladsen ikke slutter i tide.
Barça har
ikke tabt i sine fem hidtidige besøg i Rusland. Det er blevet til fire gange
uafgjort og en sejr. Men sidste år vandt de blårøde ingen af deres to dueller
imod Rubin Kazan. En faktor som skal tjene som et vink inden opgøret i dag imod
samme hold. Det er noget som ingen af spillerne har glemt. Og det har Pep
Guardiola heller ikke.
Dengang havde Barça blot fem point ud af tolv mulige. Nu er
panoramaet anderledes. Catalonierne har de tre point fra første runde. Endvidere
afvikles kampen under mere favorable betingelser. Barça er i Kazan en måned tidligere
end sidste år. Den hårde østlige vinter er således ikke begyndt endnu. Græsset gror
stadig, og banen skulle være i en god tilstand. Termometeret viser omkring 14 grader,
selvom der dog under tiden falder regn.
Hverken Messi eller de 28.000 tilskuere ved før en time inden opgøret
om argentineren kommer med. ”Det går fremad med hans tilstand”, udtalte
Guardiola. ”Det er altid godt at have ham på banen”, lyder det fra Gerard Piqué.
Hvem scorer mål nr. 400?
Segarra, Stoichkov, Kluivert, Eto’o og.... Mål nr. 400 for Barça i den fineste Europa Cup
(tidligere Europa Cuppen for mesterhold og nu Champions League) nærmer sig. Måske
det scores i dag. Men så skal kampen naturligvis ikke ende 0-0 som i november 2009.
Så må vi vente endnu længere. Men Messi (hvis han spiller), Villa, Pedro og Bojan
er angriberne som således har størst chance for at gå over i historien som
spilleren der sendte mål nr. 400 ind.
Barças første mål i den fineste Europa Cup blev sat ind af Segarra i Sofia imod Levski (1959),
nr. 100 af Stoichkov i Wien imod Austria
(1993); Kluivert tog sig af nr. 200 på Camp Nou imod Leeds
United (2000); og Eto’o nr. 300 i 2006 på Stamford
Bridge. Tre af disse blev således scoret på udebane.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
29-09-2010 08:12