Korte nyheder (20. september)

 

Mere end 40 tv kameraer dækker Gijón – Barça

 

Intet mindre end 14 tv kanaler lige fra det spanske Canal + til det kinesiske Wowow og det danske Kanal 5 sender søndagens opgør mellem Sporting Gijón og FC Barcelona. Dette har givet mulighed for at man kan lade kampen blive dækket af mere end 40 tv kameraer som placeres omkring banen. Dertil kommer et hav af radiostationer samt den skrivende presse. Således regner man med at der vil være omkring 200 journalister tilstede på El Molinón.

 

Gai udtaget hos Barça Atlètic

 

”Han træner bedre, for ikke at sige meget bedre. Vi er meget tilfredse med hvordan han udvikler sig, og vi er overbeviste om at han bliver en vigtig spiller”, udtaler Barça Atlètic træner Luis Enrique efter at han har udtaget den unge israelske angriber Gai Assulin til truppen imod Atlético Baleares på Mini Estadi i dag.

 

”Han har haft en uregelmæssig forsæson”, lyder det fra assisterende træner Barbarà grundet de to u21 landskampe Gai spillede for Israel. ”Men hans indsats er blevet rigtig god siden han kom tilbage”.

 

En anden vigtig spiller er Víctor Sánchez der til daglig træner under Pep Guardiola, men som nu er tilbage hos Barça Atlètic. ”Víctor træner med førsteholdet. Men når Pep ikke tror at han får muligheder for at komme med, kommer han med os. Vi er begejstrede over at når han ikke kan deltage hos førsteholdet, så gør han det hos filialen, da han er en stor forstærkning. Det drejer sig om en vigtig spiller, og det kan blive til fordel for os”.

 

Om Sergio Busquets skal med førsteholdet til Gijón eller blive hjemme og spille for Barça Atlètic på Mini Estadi får vi at se senere denne lørdag. Af de spillere der under tiden spiller for førsteholdet er Jeffrén ude denne gang grundet skade.

 

På Barça.Dk bringer vi ikke altid i nyhederne information om Barça Atlétics resultater. Men du kan holde dig orienteret via links på vores resultatside.

 

Englænderne ude efter endnu et Barça talent

 

I de seneste år har La Masia også tjent som talentskole for de engelske klubber. Netop nu jagter de Gerard Deulofeu. Den offensive højrekantspiller betragtes som et af de største talenter hos Barças ungdomsafdeling. Faktisk har angriberen ikke nogen repræsentant.

 

Adskillige spilleragenter har sat sig i kontakt med hans forældre, men ingen har haft heldet med sig hidtil.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-09-2008 07:27

 

Nyhedsoversigt