|
Gudjohnsen sørgede for sejr over Betis
med drømmemål (24. september) |
Barça fik sin anden sejr i træk i den spanske liga, da Betis blev besejret 3-2 på Camp Nou. Det blev en arbejdssejr
med en flot første halvleg, andalusisk come back i anden
og endelig scorede Gudjohnsen sejrsmålet der skaffede de tre vigtige point til
de blårøde.
Hverken Henry eller Puyol var med i startformationen. Tremandsangrebet
bestod atter at Eto’o, Messi og Iniesta, mens Cáceres ledsagede Márquez i
forsvaret. Endvidere var Sergi Busquets tilbage på bænken fra start.
Barça dominerede fra starten. I 16. minut modtog Eto’o en aflevering
fra Messi og tænkte sig ikke om to gange før han sendte bolden i mål med en styrke
så det lignede en granatkanon der blev fyret af. Eto’os
mål nr. 100 for de blårøde. Hør det.
Barça blev ved med at angribe og seks minutter senere blev publikum
vidner til en perfekt kombination mellem Messi og Eto’o som førte til 2-0.
Hør det.
Betis forsøgte at komme tilbage med et skud fra Emaná
som gik over. Men Barça dominerede stadig. Alves og Eto’o var tæt på at øge
yderligere. Men med 2-0 gik man til pausen.
Anden halvleg blev en anden historie. Chaparros
hold kom bedre med i kampen. Xavis allestedsnærværelse
på midtbanen gav Betis få chancer for at skabe noget positivt.
Endvidere tog Cáceres og Alves sig af fløjene. Således forsøgte andalusierne
sig i stedet langt udefra. Capi satte i 57. minut Valdés’
reflekser på en hård prøve, men målmanden fik afværget til hjørnespark. To
minutter senere tog Monzón et direkte frispark som
han først sendte på træværket, men som endte i målet bag en vred Valdés.
Barça vaklede nogle minutter. Dommerne overså et klart
straffespark af Cáceres imod Sergio García i 65.
minut. Et minut efter kom udligningen. Jose Mari slap fra Abidal
samt Cáceres og fik bolden sendt over Valdés og i mål.
Guardiola forlangte angrebsspil. I 69. minut tvang Xavi på en
dødboldsituation Betis’ målmand til at vise en
akrobatisk redning.
Gudjohnsen og Sergio Busquets kom på banen i stedet for Touré og
Keita. Betis forsøgte sig uden angst med hurtige kontraangreb.
Men da der manglede et kvarter kom Bojan ind i stedet for Eto’o. I 79. minut
viste han gode takter med et skud som Castro klarede med besvær. Et minut senere
scorede Gudjohnsen til 3-2 på akrobatisk vis. Hør det.
Camp Nou hyggede sig mens Eto’o og Guardiola omfavnede hinanden
på sidelinien. Bojan og Alves kunne have øget. Men Castro samt træværket sørgede
for at det endte 3-2.
3 - FC Barcelona: Valdés; Alves, Márquez, Cáceres, Abidal, Touré Yayá (Busquets,
m.71), Keita (Gudjohnsen, m.71), Xavi, Messi, Iniesta og Eto'o (Bojan, m.77).
2 - Real Betis: Casto; Nelson, Arzu, Juanito, Fernando Vega; Mehmet Aurelio,
Emaná (Damià, m.46), Capi (Juande, m.86); Mark González (Monzón, m.40), José Mari
og Sergio García.
Mål: 1-
Dommer: Daudén Ibáñez
(Aragonien). Gule kort: Touré
Yayá (m.15), Fernando Vega
(m.43), Capi (m.74), Busquets (m.85) og Mehmet Aurelio (m.86).
Tilskuere: 55.727 på Camp Nou.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
24-09-2008 22:35