Cáceres med til Ukraine (30. september)

 

FC Barcelonas cheftræner Pep Guardiola udtog sent mandag aften sin trup til onsdagens kamp i Champions League imod Shakhtar Donetsk i Ukranie. De samme spillere som i lørdags udgjorde truppen imod Espanyol er med denne gang samt Martín Cáceres.

 

Således tager Guardiola praktisk taget alle disponible spillere med sig til Ukraine. De eneste der ikke er med er Sylvinho der har små smerter, Víctor Sánchez, Jorquera der lige er blevet erklæret spilleklar og den langtidsskadede Gabriel Milito.

 

Truppen ser ud som følger: Valdés, Pinto, Alves, Piqué, Márquez, Puyol, Xavi, Gudjohnsen, Iniesta, Eto'o, Abidal, Touré, Pedro, Bojan, Keita, Messi, Cáceres, Henry og Sergio Busquets.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-09-2008 08:28

 

Nyhedsoversigt