Pedro: At være væk fra vennerne og familien var ofret værd

Barça.Dk 10. september 2009

Pedro flyttede som 17årig den lange vej fra Tenerife til Barcelona. Således var det ikke hver dag han kunne se sin familie og sine venner. Han er endnu et produkt af Barças berømte talentarbejde og har kæmpet sig vej op gennem kategorierne hos klubben. Efter sporadiske deltagelser på førsteholdet sidste sæson, havde Pedro en fantastisk forsæson denne sommer. Han scorede blandt andet det afgørende mål i 118. minut i Den Europæiske Super Cup finale imod Shakhtar Donetsk. I Champions League finalen fik han også spilletid: “Jeg spillede to minutter og rørte ikke bolden. Men at komme ind for at spille en finale var noget særligt og rigtig rart”.

Hans familie bor fortsat på De Kanariske Øer: ”Min far arbejder på en tankstation. Han havde altid arbejdet i byggebranchen. Men nu er der ikke arbejde. Min mor har altid arbejdet på hotel. Jeg har to brødre på 30 og 26 år. En er elektriker og den anden arbejder på et cafeteria. De er ved at komme ud af krisen. Man har bemærket den meget dernede. Det har de også. Bare jeg dog kan give dem et bedre liv, for det er hvad de har brug for”, siger venstrekantsspilleren der sagtens kan sættes ind på højrekanten, da han kan bruge begge ben.

Barça opdagede Pedro i en turnering i Adeje. ”Da de ringede til mig, tænkte jeg ikke over det to gange, for hos min familie har vi altid holdt med Barça”. Et blårødt besøg på ferieøen i februar 2002 kom for evigt til at præge ham: ”Jeg husker en kamp hvor Barça kom og vandt med 0-6 og hvor Kluivert scorede fire mål. Den kamp var rigtig dejlig, fordi jeg så Rivaldo, som altid har været mit idol”.

Efter at have boet nogle måneder på La Masia, hvor Barças unge talenter lever, besluttede han at dele en lejlighed med holdkammeraten Jeffren, indtil han traf sin kæreste, som bor få meter fra Camp Nou.

”Både derhjemme og hos vennerne kalder man mig Pedrito (Lille Pedro), og det gjorde man også, da jeg kom til Barça C”, siger den 169 cm. høje spiller.

Hvordan klarer De en så fremragende sæsonstart, både på det personlige og kollektive plan?

Med sindsro. I år går tingene hurtigt. Det går godt, og jeg vil blive ved med at arbejde for at det skal fortsætte på samme vis. For at opnå det bliver det vigtigt at bibeholde roen.

Forstår De at De er blevet et forbillede i ungdomsafdelingen grundet Deres så formfuldendte fremgang.

Hos Barça er det altid meget vanskeligt at stige i kategori. Der er rigtig gode spillere og det er vanskeligt. I mit tilfælde har jeg haft heldet at klatre op lidt efter lidt og kunne erhverve mig erfaring fra alle kategorierne. I Tredje Division og i Anden Division B hos Luis Enrique. Denne proces har tjent til at jeg har forbedret mig og er nået mere velforberedt herop.

De virker som et meget genert menneske. Men har De indtryk af at De er i færd med at at få meget større stjernestatus?

Jeg tror ikke man skal lægge så meget i det. Mange folk har lykønsket mig og de anerkender mig for scoringen. Men jeg tror ikke jeg er en stjerne. Med tiden vil det med målet trænge ind hos mig. Super Cup finalen var rigtig skøn, og jeg vil aldrig glemme den. Målet var på et personligt plan en stor glæde for mig, men især fordi jeg vandt yderligere en finale med holdet.

Hvad dukkede op i hovedet, da De scorede i den forlængede spilletid?

I det øjeblik blev jeg overvældet af følelser grundet målet og grundet måden kampen var forløbet på. Senere dedikerede jeg det til min familie, som ikke kunne tage med til kampen, til vennerne og til alle dem der omgiver mig og støtter mig i de vanskelige øjeblikke.

Man må være meget mentalt stærk for at påtage sig den konkurrence som De må. For eksempel kampen om en plads med Leo Messi?

Hos Barça konkurrer du altid med de bedste i verden. Du lærer også meget ved at være ved deres side. Det er en fornøjelse at dele omklædningsrum med disse fodboldspillere. Det er meget vanskeligt at være her og tilspille sig en plads, for spillerne har højt niveau. Jeg bør anstrenge mig og vente mens jeg arbejder og glæder mig.

Blev Deres moral styrket ved at se at spillere som Hleb og ‘Guddy’ rejste, mens De blev?

Misteren har altid haft tro på mig. Sidste år spillede jeg allerede nogle kampe, og i år har han bibeholdt tiltroen. Her ved man om sommeren aldrig hvad der kan ske. Mens forsæsonen går og du ikke ved hvem der bliver købt eller hvordan truppen bliver, er der altid tvivl. Men misteren har haft stor tiltro til mig, og derfor tog jeg det roligt.

Føles sejrene bedre med fodboldspillere hjemmefra?

Ja. Det er et tegn på at klubben arbejder godt og satser på ungdomsafdelingen. Alle dem som kommer op bidrager med mange ting, og de gør det godt.

Fortjener det mindre anerkendelse at lave et hold med et slag i kuponhæftet som Real Madrid?

De har designet holdet på den måde. Men vi har en måde at arbejde på som faktisk fungerer, og klubben holder fast ved denne indstilling.

Iker Casillas sagde at Real Madrids trup er bedre end Barças.

Jeg tror at vores trup er bedst, og det skal blive demonstreret i sæsonens løb, når vi når finalerne og vinder titler.

I ungdomskategorierne scorede De afgørende mål. Også i Monaco. Bør vi forvente os mange flere på Camp Nou?

Forhåbentligt. Det var meget vanskeligt at komme ind i Monaco og lave et mål. Sidste år tegnede jeg mig for nogle vigtige som imod Sabadell. Jeg bør fortsætte i samme retning og håbe på at tingene fortsætter som indtil nu eller bedre.

Deres største dyd er at De ikke tvivler når De ser målet?

Det handler om at få lavet et godt skud, og hvis du er heldig, scorer du et mål. Andre gange brænder du i samme spilsituation. Jeg bør tage det roligt, både når jeg scorer, som når jeg misser en chance.

Hvilken målsætning har De med fodbolden?

Jeg vil være ambitiøs og vinde alle titler. Jeg ville gerne spille på landsholdet, selvom jeg ved at det er meget vanskeligt og at jeg bør blive fast mand. Det er kompliceret. Men jeg må arbejde, så jeg kan få forventningen opfyldt.

Hvad har De ofret for at nå så højt op?

Jeg har ofret at være ved mine venners og min families side. Men hvis du vil være hos Barça må du gøre det. Til sidst vænner du dig til det, og offeret er umagen værd.

Og nu De befinder Dem på bjergtoppen, så glemmer De ikke hvor De kommer fra.

Jeg er trænerne som har hjulpet mig taknemmelig, som Rojo, der havde mig i tre år. Han behandlede mig rigtig godt. Han er en træner som jeg altid husker. Ligeledes er det med de folk der hjalp mig i nedtursperioderne. Nu træner han Santboià, og jeg ønsker ham held og lykke. Jeg vil afgjort tage hen for at se ham i en eller anden kamp. Ham og nogle tidligere holdkammerater som også spiller der.

Kilde: Sport 10. september 2009. Spørgere: Ordi Gil / Ester Blasco. Det øverste foto hvor Pedro er afbilledet med La Sagrada Família i baggrunden er taget af Marc Casanovas.

Hovedside om Pedro