Gerard Piqué: At komme tilbage til Barça var dejligere end at vinde Champions League med Manchester United

Don Balón 9. marts 2009 (Lagt på Barça.Dk dagen efter)

Oversættelse: John B. Jensen

 

Hvilken temperatur viser termometret?

 

Termometeret er på minus fem. Vi befinder os i frostboksen. Nu seriøst. Holdet er i gang med en sensationel sæson. Vi kæmper med om tre titler. Det er normalt at resultaterne ikke altid følger med, men vi fortsætter ad samme linie hvad intensitet og indstilling angår. Og vi ved også, at Real Madrid bliver ved med at holde liv i forhåbningerne til vejs ende.

 

Men holdet virker ikke længere så friskt. Er det grundet fysisk træthed?

 

Holdet begynder at mærke at man har været gennem mange kampe. Men takket rotationerne, er folk ikke så kamptrætte, som hvis det altid var de samme som spillede. Det er ikke nogen undskyldning.

 

Er det presset efter så mange lovprisninger?

 

Lovprisningerne har sin positive del og sin negative del. Den positive er at det altid er dejligt, at man bliver anerkendt og at man værdsætter dit arbejde. Den negative er, at hele verden forventer at du svigter, og når det sker, virker det som en katastrofe. Ind ad til ved vi, at vi befinder os godt og er på rette vej.

 

Er det fordi Messi ikke altid kan ordne det hele ene mand?

 

Det er meget svært at Leo skal score tre mål i hver kamp og ordne det til fordel for os. Vi skal ikke altid være afhængige af ham, for enhver afhængighed er altid negativ. Holdet bør demonstrere at uden ham er der også midler.

 

 

Er praktisering af anti-fodbold en af de bedste måder til at vinde over jer?

 

Det er ikke den eneste måde at besejre os på. Det er rigtigt at mange rivaler forsøger at få points ved at holde stillingen, lukke sig inde bagved og kvæle vores spil. Men OK, hver og en anvender de ideer som han synes er fordelagtige. Ingen sagde at vi var uovervindelige.

 

Benytter man oftere vold siden kampen imod Real Madrid?

 

Ja, når de ikke kan standse os med spil, bruger de flere frispark. Men det er endnu et af fodboldens midler. En anden ting er den uhyre vold. Ja, så bør dommeren blande sig.

 

Lad os tale om Deres start hos La Cantera (ungdomsafdelingen), dengang Deres bedstefar Amador Bernabéu var i bestyrelsen hos Núñez. Måtte De udholde nogen kommentar om særbehandling?

 

Nej, fra første øjeblik følte jeg mig meget integreret. Man skabte en så stor samhørighed, at jeg grundet respekt aldrig kom til at høre det med særbehandling.

 

Deres generation blev vist aldrig så stor.

 

Der er forskellige generationer. Min var fantastisk. Vi var et meget kompakt hold, med Cesc og Messi fra u12 kategorien. Vi gik rigtig godt i spænd, og derfor gik der så lang tid uden at vi tabte en eneste kamp.

 

 

De og Cesc var intime venner. Talte I om at nå så højt op indenfor fodbold?

 

Når du begynder som så lille, tænker du ikke på at triumfere hos Barça. Du tænker på hver dag at skulle spille med dine venner, på at vinde kampe og at have det sjovt med denne sport. Når du bliver 14 år og ser at du stadig er med, at alt er tættere på, så begynder du at gruble over det. Ja, på denne alder forstår vi, at drømmen kan gå i opfyldelse og at vi kan opleve dette.

 

Men det ender med at Cesc rejser til Arsenal og De til Manchester United. Blev drømmen så slået itu?

 

At forlade Barça var forbandet svært. Du forlader dit hjem, din livsklub, familien og vennerne. Du lever altid med angst for at tænke, at du ikke kommer til at trække i denne trøje igen. Derfor, da jeg kom tilbage i sommers, var det fuldendt. Det er det dejligste som er sket for mig som fodboldspiller. Mere end at vinde Champions League med Manchester United.

 

I semifinalerne imod Barça spillede De ikke engang et minut. Generede det Dem?

 

Situationen var meget vanskelig grundet alt det der omgav mig. På det tidspunkt kendte Ferguson allerede til interessen hos Barça. Der var allerede sat ord på situationen. Jeg formoder, at han følte, at hvis han satte mig på og hvis noget som helst skulle gå galt, så ville folk være imod ham.

 

Sagde De det til ham personligt?

 

Jeg ankom til siestaen to timer før kampen, og han sagde til mig, at han ikke kunne sætte mig på. Det tog jeg med karakterfasthed og professionalisme. Men selvfølgelig generede det mig. Med rod i dette blev det vanskeligt for mig at blive udtaget til truppen. Det er ikke fordi jeg fjernede mig fra holdet, men…

 

 

Lad os tale om Barça. Hvad blev De mødt af, da de kom ind i omklædningsrummet i sommers?

 

Alting bortset fra pessimisme. Jeg så at der var stor lyst og forventning om igen at blive verdens bedste hold, som for tre år siden. Misteren prægede os også med denne lyst til at erobre titler, og hans ideer tog vi hurtigt til os.

 

Har de nyankomne, som eksempelvis Dem, styrket kammeratskabet?

 

Hver og en bidrager med sit lille sandkorn. Men uanset hvor meget man forsøger at være udadvendt og skabe sammenhold, er det umuligt hvis der er folk som ikke ønsker dette. De nye folk har bidraget med rigtig god dynamik. Alle dem der er kommet har præget miljøet med optimisme. Og det ses på banen.

 

Hver og en bidrager med sit lille sandkorn, men for Henry er De hans korn i røven.

 

Det skylder jeg ham. Ved De hvad der sker? Tití kommer halvsovende om formiddagen, og eftersom jeg vækker ham med et slag bliver han irriteret. Så siger han: ”Så er det godt!’’.

 

De er ligefrem. De laver ikke så meget sjov med Guardiola, vel?

 

Hvis man skal lave sjov med ham, så laver man sjov med ham. Men det er rigtigt at vi har stor respekt for misteren. Vittighederne er mere mellem spillerne. Vi lader den tekniske stab i fred. For øjeblikket.

 

Skræmmer Guardiola på kort afstand?

 

Nej, han er meget menneskelig. Han kan godt lide personlige forhold. Han taler med dig hver dag. Han fortæller dig om alt det han tænker. Han giver dig råd. Hans diskurs er meget direkte, og spilleren føler sig godt bakket op.

 

Og Eto’o. Hvordan oplever De ham i omklædningsrummet. De som kun kender versionen fra i år?

 

Tja, at han har en meget stærk karakter, men det ved folk jo godt. Det bør ikke overraske nogen, at han pludselig reagere på en bestemt måde. Sådan er han, og i omklædningsrummet accepterer vi ham som han er.

 

 

Går det således godt med at være sammen med ham?

 

Karakteren han præger de andre med er positiv. Mange gange reagerer holdet over et ugunstigt resultat takket ham. Vi ved hvordan han er. Andre er mere rolige og har andre defekter. Men vi er begejstrede for ham.

 

Generer de ord jer, som han sagde om at Barcelona for ham er et arbejde?

 

Folk glemmer at til syvende og sidst, er en fodboldspiller en arbejder. Og Barcelona er et firma. Det er koldt, men sådan er det. Noget andet er at have fået barcelonismen ind med modermælken hele livet, at være culé fra lille og føle at Barça er mere end en klub, som jeg føler det. Men du kan ikke indprente Samuel følelsen af at tilhører Barça. Så længe han gør sit arbejde godt, skal vi ikke gå ind i debatter.

 

Hvordan oplevede De Figos forræderi, i henhold til denne tankegang?

 

Det var en meget smertefuld episode. Som tilhænger vil jeg sige til dig, at når du giver meget for en spiller og senere ser at denne spiller ikke svarer igen eller giver al den hengivenhed du har givet ham tilbage, er det meget hårdt. Senere kan du som professionel i denne sport komme til at forstå. Figo besluttede at rejse til den konkurrent som Real Madrid er.

 

Ved De hvem Quini er?

 

Ja, selvfølgelig ved jeg det.

 

Skal man tillægge det betydning, at Bojan ikke vidste det?

 

Det var overraskende at han ikke vidste det, men jeg kender ikke noget til styrken af barcelonismen hos Bojan. Men man skal ikke tillægge det betydning.

 

 

De er den spiller der senest har debuteret hos det spanske landshold. Hvordan var den første kontakt med Vicente Del Bosque?

 

Han virkede for mig som en meget forstandig person. Yderst nobel. Jeg syntes rigtig godt om ham. Desuden blev det drømmedebuten. At vinde 2-0 over England og spille de 90 minutter. Det forventede jeg mig virkelig ikke.

 

Piqué español’ sang man i de blårødes omklædningsrum. Fortsatte man morsomhederne i de rødes (hos landsholdet).

 

Nej. Jeg formoder at fordi jeg var ny, var der ikke denne fortrolighed. Men efter at have været der i to dage blev forholdet fremragende, og jeg gik godt i spænd med alle.

 

 

Taler man catalansk i dette omklædningsrum?

 

Ja, selvfølgelig. Jeg er vant til at gøre det når jeg taler med Xavi eller Puyol. Hvis der er flere spillere, bruger vi castiliansk (spansk), så de forstår det.

 

Føler De spydspidsen af antiespanyolismen? Los Pericos (Espanyol tilhængerne) kan ikke engang holde ud at se Dem.

 

Jeg er ligeglad med denne etikette. Rivaliseringen eksisterer, og jeg forsvarer ganske enkelt mit holds interesser. Hvis de rykker ned i Anden Division bliver det deres problem, og de kan så lede efter årsagerne. Men derfra og til at jeg gjorde lokalopgøret hedt… Alt blev lidt overdrevet.

 

De er ikke antiespanyolista?

 

Nej, lad det fremstå tydeligt. Hvis man som person er ‘anti’, er det fordi man er misundelig og gal over den ting. Jeg ønsker hverken godt eller ondt over Espanyol. Det er mig ligegyldigt. Jeg har venner hos Espanyol, som Sergio Sánchez og Torrejón. Dem ønsker jeg det bedste for på et personligt plan. Men Espanyol som klub har aldrig sagt mig noget.

 

Hovedside om Piqué