Txiki Begiristain: Det er en ære at rejse rundt i
verden og få bevist hvordan Barças måde at spille på er beundret af alle
Sport 11. oktober 2009
Spørgere: Albert Masnou/Toni
Frieros
De afslutter kontrakt 30. juni.
Ja.
Og den dag er der en ny præsident. Laporta vil med
sikkerhed ikke være der. Går De af med ham?
Jeg arbejder for FC
Barcelona. Ikke for Laporta.
Det er klart.
Jeg forlængede for et år,
fordi jeg syntes jeg fortjente det. Og hvis jeg havde ønsket at udnytte mig af
omstændighederne, ville jeg have forlænget for flere år.
Og De ‘udnyttede’ det ikke?
Jeg ved hvordan jeg har
arbejdet sammen med Laporta. Men jeg ved ikke om samme bestyrelse fortsætter
eller om en anden kandidat vinder valget. Det er ikke et hold hvor der er
hastesager. Den fodboldmæssige model findes allerede. Det gør kulturen også.
Det vil sige, at selvom De ved at det kan være at
De ikke fortsætter, arbejder De på nøjagtigt samme måde.
Selvfølgelig. Faktum er
at Pep og jeg allerede er i gang med planlægningen af sæsonen 2010-2011.
Fodboldmaskineriet skal fortsætte.
Bliver der nyindkøb på vintermarkedet?
Ja, der er muligheder for
forstærkninger. Vi vil være meget opmærksomme, hvis der dukker en interessant
mulighed op.
Til hvilke pladser?
I januar er der African Nations Cup. Vi skal se om nogle af vores forsvarsspillere
kan optræde som midtbanespillere. Det er en mulighed. Uafhængigt af dette ville
man kunne lede efter en angriber.
Robinho?
Det er en meget
interessant spiller, og han kan spille Champions League.
Tidligere talte De om Guardiola. Hvad har De at
sige om tv billederne hvor man så Dem skændes?
Undskyld. Vi førte
dialog.
Sådan var det altså.
Den oplysning sårede mig
dybt. Jeg skal sige Dem en ting: De opnår ikke at få os op imod hinanden eller splitte
os. Jeg beder bare om at De lader os i fred frem til sæsonens afslutning.
Følelsesudbrud var der.
At have forskellige
standpunkter er godt. Også debatten. Vi talte om fodbold, om navne og om
truppen.
Er Pep så lidenskabelig,
som han ser ud til?
Han er evig utilfreds.
Han har netop fået The Triple, og han har ikke reduceret arbejdstiden,
opmærksomheden omkring holdet og klubben samt studiet af modstanderne med en
eneste time. Han føler den samme lidenskab som den første dag han kom til Barça
Atlètic. Aldrig i mit liv har jeg haft eller set en
træner som ham. Den succes han opnår er ikke en
tilfældighed.
Hvorfor?
Til hans viden skal man
lægge hans effektivitet. Han har altid løsningen i hovedet. Med ham som træner
har FC Barcelona opnået fuldkommenheden. Det er en ære at rejse rundt i verden
og få bevist hvordan Barças måde at spille på er beundret af alle.
De har også haft noget med det at gøre.
Det der er opnået tæller
jo. Ja, det fylder mig med tilfredshed. Men i højere grad at vide, at vi vil
efterlade en stor arv til den der kommer bagefter.
Hvorfor har Guardiola ikke forlænget endnu?
Vi kom med et udspil til
ham ved afslutningen af sidste sæson. Han bad os om at vi først fik ordnet alle
de uafklarede kontraktforlængelser, såvel som nyindkøbene som vi manglede.
Udspillet har han.
Er det rigtigt at han og ‘Tito’
Vilanova har modtaget en økonomisk belønning for de
opnåede succeser?
Ja.
Vi fortsætter med at tale om egne navne. Anføreren
Carles Puyol har heller ikke forlænget. Hvad foregår
der?
Der foregår ikke noget.
For fire måneder siden fik han vores udspil. Han talte med os, og vi afventer
hans svar. Desto hurtigere vi kender det, desto bedre.
Hvis man ikke har fået svaret til januar, vil De
så lede efter en erstatning?
Man skal ikke være så
drastisk. Jeg ser ikke Puyol på noget sted som ikke er Barça. Jeg husker ikke
hvem der var den sidste blårøde spiller som kom fra
En anden fodboldspiller som også afslutter
kontrakt i år er Rafael Márquez. Han har heller ikke besvaret Barças tilbud.
Han kender os, og vi
kender ham. Det bliver til syv år sammen. Vi vil have ham, vi forstår hinanden
og vi sætter pris på ham. Vi har givet ham et godt tilbud.
Har De tilbudt at forlænge med Andrés Iniesta til
2016?
Sådan er det. Det er en
sag der meget ligner den med Leo Messi.
Hvor ligner de hinanden?
De er drenge der kommer
herfra, og de skal, grundet deres kvaliteter og ungdom, sikrer institutionens
sportslige fremtid. For mig har det altid været en besættelse at holde fast på
denne gruppe af otte eller ni spillere. En blok som garanterer gruppens succes.
Findes der på markedet en spiller som Iniesta?
Nej, ham ville vi ikke
finde. Han er enestående. Du kan placere ham på enhver position på midtbanen. På
enhver af fløjene. Han er uovervindelig i en imod en
situationer. Nej, det er umuligt. Han er den perfekte joker.
Og Leo Messi?
Vi taler om den bedste
fodboldspiller i verden.
Om hvem Cruyff sagde at
det ikke var positivt at forlænge med ham til 2016. De ved godt, at han
hentydede til ‘manden med sækken’. Til Florentino Pérez.
Den bedste ‘Anti Real Madrid’ klausul er Leo Messi selv. Hans
offervilje overfor Barça er fuldkommen. Han elsker denne trøje og denne klub.
Vi ønsker at han bliver hos Barça til vejs ende. Det har altid været os som har
ringet til ham for at forlænge hans kontrakt, fordi hans fremgang har været
konstant og fabelagtig. Ved at forbedre hans kontrakt opnår vi at sikrer hans
fremtid. Og Barças.
Vil det sige at Cruyff
tager fejl?
Barça skal altid have den
bedste spiller i verden i sine rækker. Det frembringer ro hos Barça og hos
spilleren. Desuden gør du ham trofast.
Leo havde sidste år en fremragende sæson. Han blev
ikke skadet. Han trak læsset. Hvad gjorde man for at få denne udvikling?
Man måtte give Messi
plads, sørge for at han følte sig vigtig og samtidig påtog sig dette ansvar.
Har det haft betydning at Ronaldinho
og Deco ikke var der?
Man må takke Ronaldinho og Deco for alt det som de gav Barça. Det var
meget og fantastisk. Øjeblikket kom hvor deres indsats dalede, og de måtte
rejse. Det er sandt at det var i dette nye panorama at spillere som Leo Messi,
og også Andrés Iniesta, voksede som fodboldspillere.
Ser De Messi som vinder af Guldbolden og FIFA
World Player?
Helt sikkert. Da vi
rejste til Zürich med Ronaldinho for anden gang,
sagde jeg allerede at i de
kommende år kommer vi oftere. Og ikke bare grundet Leo. Også grundet Xavi,
Iniesta…
Hvordan vil De beskrive månederne juni, juli og
august, hvor De var begravet i nyindkøbene, salg og forlængelser?
Meget hårdt. Under tiden
får man det skidt. Men det er vitale måneder for holdets fremtid.
De siger at De fik det skidt. For eksempel?
Man behøver ikke gå
længere end til forlængelsen med Valdés.
Erkender De at man nåede at tale med Asenjo for at erstatte ham?
Barça har pligt til at
være forberedt på enhver uforudset situation. Det var en reel mulighed at
Valdés ikke forlængede.
Men Víctor endte med at
forlænge.
Begge parter afstod fra
vores udgangspunkter. Det ville have været et stort tab at Víctor
var rejst, for han har været vital, udslagsgivende og betydningsfuld for de
titler vi har erobret.
Helt afgjort i finalen i Paris.
Imod Arsenal og også imod
Chelsea på Camp Nou og på Stamford Bridge sidste
sæson. Sandheden er at jeg ikke ved hvad Víctor skal
gøre for at man anerkender ham. Jeg blev meget vred da UEFA gav prisen som
bedste målmand til Van der Sar. Valdés var meget bedre end ham! Guardiola har
gjort ham til en mere komplet målmand, særligt med bolden ved fødderne.
Og De havde det også elendigt, da De forsøgte at
sælge Samuel Eto’o?
Uh, rigtig meget! Det var
sommerens store handel. Nøglen til at få sat den aktuelle trup sammen. Og jeg
bør erkende, at selvom alt til sidst gik som vi håbede, var det meget
kompliceret, langvarigt og vanskeligt.
De fastslår at alt gik som det var forudset. Men Villa
var på nippet til at komme, selvom Ibrahimovic kom til sidst.
Vi havde i mere end et
år, siden Rijkaard epoken, været i hælene på Zlatan. Men Inter ville ikke sælge
ham til os.
Er De enig i at det er sandt at hvis Manolo Llorente fra Valencia ikke
var faret i flint, ville Villa nu have været hos Barça.
Ja, det er rigtigt. Men i
fodboldverdenen ændrer tingene sig, og du må tage beslutningerne på rette
tidspunkt. Jeg havde det meget skidt med at handlen med knægten, Villa, ikke
blev gennemført.
Hvad skete der?
Valencia bad ganske
enkelt Real Madrid og Chelsea om en pris på Villa. Og da vi kom for at afslutte
handlen, talte den pris ikke længere. Til sidst så skal det, som man siger,
gøre ondt før det bliver godt. For den eneste mulige handel endte med at gå
godt.
Hvad hentyder De til?
For Barça, for os, var
det afgørende at udskifte Eto’o med en anden central angriber. På hele det
europæiske marked var Inter den bedste klub for Samuel; italiensk mester, man
spiller Champions League og man kan betale det han tjener. Og vi fik pladsen
frigjort til at indlemme en spiller som var Guardiolas prioritet.
Har man givet Pep alt det han bad om?
Det prioriterede, ja. Og
her bør jeg sige Dem at Pep aldrig har beklaget sig eller presset os. Han ved
hvordan fodboldmarkedet er og at det under tiden er umuligt at indkøbe alt det
som man ønsker, på trods af de anstrengelser du gør dig.
Ribéry sagen, for eksempel.
Netop. Vi har et godt
forhold til Bayern München. I sin tid sagde vi til dem at vi var interesserede
i Ribéry. To gange har vi bedt dem om en pris for
ham, og ved begge lejligheder sagde de at han ikke var til salg. Og det er
sandt, for de svarede Chelsea og Real Madrid det samme.
Kommer Ribéry?
Hvis Bayern München sætter
ham på markedet, så får vi det som de første at vide. Prisen er naturligvis
noget andet.
Lad os vende tilbage til Ibrahimovic. Han har
været det dyreste nyindkøb i Barças historie. Opfylder han de skabte
forventninger?
Selvfølgelig. Og han har
endnu mere margen til forbedring.
Hvad giver Zlatan som Barça ikke havde med Eto’o?
Noget man ikke har haft i
disse syv år. En central angriber med stor teknik og med en forunderlig fysik.
En nier som selv skaber hullerne. Zlatan har Ajax’
fodboldkultur, som ligner Barças, og arbejdsindstillingen som det kræver at få
succes i Italien. Lægger man disse dyder sammen gør det Ibrahimovic til en
fantastisk angriber.
De har sagt at han ønskede at komme til Barça.
Vi talte med ham, fordi
vi havde et godt forhold til hans manager Mino Raiola,
og han bad os om at stå fast. Vi skulle gøre os umage. Se bare. Til sidst
spiller fodboldspillerne altid hvor de ønsker det, og Ibrahimovic havde bedt
Inter om at sælge ham til Barça. Det var hans livs drøm.
Vil alle ikke sige det?
Jeg skal fortælle Dem en
anekdote for at De ser at jeg sagde sandheden. På dagen for underskrivningen i
Barcelona, holdt der ikke op med at dukke nye papirer op. Han var så nervøs for
at alt skulle blive afsluttet, at han sagde til os: Må jeg nu ringe til min far
for at fortælle ham, at jeg endelig tilhører Barça?
Kan man også fastslå det samme omkring Cesc Fábregas?
Det er en spiller der har
Barça profil. Han blev født og opflasket med fodbolden herfra. En dag ender han
med at spille på Camp Nou. Det er jeg sikker på.
Og De har god lugtesans.
Hovedside om Txiki Begiristain