Martín Cáceres
hjemland - Uruguay
”Uruguay
har samme klima som Spanien, men til ¼ af prisen”. Således ynder man i Barças nye
forsvarsspiller Martín Cáceres’ hjemland at gøre reklame for sig selv. Landet
er beliggende i den sydøstlige del af Latinamerika og på den sydlige halvkugle.
Således har man det bedste vejr fra november til april, hvor et besøg varmt kan
anbefales.
Befolkningen
i dag er primært af spansk afstamning. Men der er også mange med italienske og
franske rødder samt en lille gruppe sorte efterkommere af slaver. Landets
oprindelige indianske nomadebefolkning er så godt som udryddet. Når vi stadig
ser så mange Uruguay spillere i europæisk fodbold og ikke mange fra eksempelvis
Ecuador hvis landshold de seneste år har gjort det bedre, er årsagen nok
kulturel. Selvom der tales spansk i begge lande, er Ecuador meget indiansk
præget mens uruguayerne på alle måder ligner spaniere og italienere.
Territoriet der i dag kaldes Uruguay blev
første gang set med europæiske øjne i 1516 af den spanske opdagelsesrejsende
Juan Díaz de Solís. Spanien var dog mere interesseret i at kolonisere blandt
andet de områder vi i dag kalder Mexico og Peru. Først senere fandt man ud af
hvor godt det grønne klima er til kvægproduktion.
Montevideo
Montevideo er Uruguays hovedstad. Her bor omkring halvdelen af landets 3
millioner indbyggere. Det er også Martín Cáceres hjemby. Byen blev grundlagt i
1724.
Til højre ses Puerto
de Buceo (Buceo Havnen).
Montevideo er beliggende ved
Plaza Independencia (Uafhængighedspladsen) fra to vinkler.
Der var i kolonitiden mange stridigheder mellem Portugal og
Spanien om området. Da Brasilien rev sig løs fra Portugal i 1823 blev det
nuværende Uruguay en del af sambafodboldens hjemland. I 1825 begyndte
uafhængighedskampen og det nuværende Uruguay samlede sig med det nuværende
Argentina under navnet De Forenede Provinser ved
Til venstre ses Zabala pladsen
og til højre Hotel Carrasco. Carrasco er en forstadskommune lidt udenfor
Montevideo, der blandt andet er området hvor fodboldspilleren Diego Forlán
voksede op.
Punta
del Este
Uruguays Riviera er Punta del Este
(Østspidsen). Som det ses ovenfor er turistbyen beliggende på en halvø.
Det er stedet hvor de rige og berømte så som Viggo Mortensen opholder sig i
vintermånederne. Bemærk på billedet til højre den smukke havn hvor det vrimler
med sejlbåde og krydstogtskibe.
Da
den danske fodbolddommer Claus Bo Larsen i november 2005 var på besøg i Punta
del Este i forbindelse med VM kvalifikationskampen mellem Uruguay og Australien
skrev han i Tipsbladet at Punta del Este har ”den smukkeste badestrand i
Amerika”. Det er noget af en underdrivelse. Man har to badestrande, og de er de
smukkeste i verden. Den ene side af halvøen vender ud imod Atlanterhavet, til
dem der vil have bølger eller måske surfe, mens den anden vender ind imod
Punta
del Estes mest berømte hotel er El Conrad. Alle
værelser er med havudsigt. Selvom det måske er over din økonomiske formåen, så
aflæg et besøg. Det smukke casino er ulejligheden værd. Også selvom du ikke vil
spille og tabe dine penge. Men Punta del Este har hoteller for enhver pengepung
samt hostals.
Har
du lyst til at fiske i fred og ro, så hold ferie i Punta del Diablo. Eller tag
derop en dag. En rask køretur på en god times tid fra Punta del Este.
Paloma
Er
du ikke til høje hoteller er Paloma længere imod nord måske noget for dig.
Hotellerne er mere spartanske og man kan leje sommerhuse. Paloma er blandt
andet kendt for at man kan komme helt tæt på søløverne.
Gå
en tur på den skønne naturstrand i Paloma og nyd den henrivende solnedgang.
Salto
Kommer
du til Uruguay i vinterperioden (maj-september) er Saltos varme bade med
naturens eget kildevand måske noget. Besøg også det enorme badeland Aguamanía.
Salto er beliggende imod nord langt inde i landet.
Dette
meget grønne område er kendt for frugt- og kvægproduktion. Når Ronaldinho
kaldes El Gaucho (romansk udtryk for Cowboy) er det med hentydning til dette
grønne pampaområde i det sydlige Brasilien, det nordøstlige Argentina og det
nordlige Uruguay.
Eksporten
af oksekød har været en af de primære indtægtskilder for Uruguay og dette
område i særdeleshed. I særlig høj grad eksporterede Uruguay fødevarer til de
krigsførende magter under begge verdenskrige.
”Amerikas
Schweiz” blev landet kaldt i 1930’erne blandt andet grundet den høje
levestandart. Efter 2. verdenskrig påbegyndtes en negativ social udvikling med
fattigdom til følge, hvor kurven først for få år siden er blevet vendt. Når det
har været så svært er årsagen blandt andet den store udvandring. 13% af
uruguayerne bor i dag i udlandet, og det har primært været de unge og
veluddannede der har pakket kufferten. Særligt er de flyttet til Spanien, og
klarer sig generelt godt. Men under blandt andet Den Spanske Borgerkrig
(1936-39) drog mange spaniere også den anden vej til Uruguay.
Hvis du er til
historiske bygninger, bør du besøge Colonia. Byen var tidligere under portugisisk
overherredømme, og kolonisternes bygninger fra 1600tallet er stadig bevaret.
Colonia er beliggende ved enden af
Siden 1991 har Uruguay været medlem af fællesmarkedet Mercosur. Historisk set har Uruguay hovedsageligt været regeret af to politiske grupperinger. Det (konservative) Hvide Nationalistparti og det mere liberale Colorado Parti. Området har også prøvet militærstyre.
Ved parlaments- og præsidentvalget i 2004 gik Uruguay med på den venstreorienterede bølge der i disse år hersker i Latinamerika. Landet fik for første gang en socialistisk regering bestående af partiet Frente Amplio (Den Brede Front) med Taberé Vázquez som præsident
Vázquez er ikke revolutionær som Hugo Chávez fra Venezuela, men står for traditionelle socialdemokratiske værdier. Men Uruguay og Venezuela har et godt samarbejde, hvor Uruguay hos Chávez bytter fødevarer for olie.
Under Vázquez har Uruguay oplevet en meget positiv udvikling. Sociale reformer er igangsat for at hjælpe de fattigste borgere. Endvidere har det faktum at Uruguay sammenlignet med nabolandene ikke har megen korruption bevirket, at blandt andet den finske papirproducent Botnia har åbnet en cellulosefabrik med mere end 10.000 ansatte.
I det hele taget er Uruguay sammenlignet med andre latinamerikanske lande et meget roligt og stabilt samfund, hvor turister altid bydes velkommen af hjertelige mennesker.
Et lille tip. Tag euro med og ikke dollars. Det svarer sig bedst.
.