Xavi: Med mine mål føler jeg mig til større gavn for holdet
Sport 29. februar 2008
Spørger: Javier Miguel
Oversættelse: John B. Jensen
Den tekniske stab mener at
der er to slags spillere der har lederevne i truppen. Dem som i takt med
modenheden påtager sig deres hovedrolle på holdet med deres personlighed og
karakter, som eksempelvis Carles Puyol, og dem som i takt med samme modenhed
viser hovedrollen på banen i kraft af deres spil. Til den sidste gruppe hører
Xavi Hernández, en spiller som nu har tilbragt et årti på førsteholdet. Næsten
uden at lave larm har han fået kamp på kamp og når nu op på 403, og har
allerede overgået Segarra og befinder sig nu på femtepladsen over spillere med
flest kampe hos den blårøde klub. Overgået bliver han kun af Zubizarreta, Amor,
Rexach og Migueli. I den seneste måned virker det sågar til at el canterano har sagt definitivt farvel
til sin etikette om at han er diskret. Han er begyndt at vise tydelige
symptomer på at være en autentisk stjerne. Han afgør kampe og giver vigtige
point.
Han scorede sejrsmålet imod
Osasuna, derefter overlistede han Palop på Sánchez Pizjuán, da stillingen var
1-0 til Sevilla, han åbnede scoringen imod Levante – og som dessert syv vitale
point til at holde trit med Real Madrid og endelig holdt han liv i
forhåbningerne i Copa del Rey med sit mål i 93. minut da de 0-1 til Valencia
virkede urørligt. Fire mål i de seneste uger som har kendetegnet holdets kurs
og som har tjent til at genfinde holdets vinderdynamik.
Han har altid sagt at hans
mål var at føle sig vigtig på holdet. Det er indlysende at det er han nu. Og på
hvilken måde.
Jeg begrænser mig til at
gøre mit arbejde. Det er rigtigt at efter de seneste kampe er min selvtillid
steget meget. Jeg forsøger at lave ting som jeg før ikke forsøgte eller som
ikke gik godt for mig. Nu prøver jeg det hele, og der er intet der kan gøre mig
bange. Omkring det med at føle mig vigtig, så har jeg længe følt mig vigtig på
holdet. Det som skam er sandt er, at med mine mål, føler jeg mig nu til større
gavn for holdet.
Er det rigtigt at Rijkaard altid beder Dem kigge mere mod
mål?
Det er rigtigt at han
tidligere sagde til mig, at når jeg så at jeg havde muligheder for at skyde på
mål, så skulle jeg ikke tænke over det to gange. Nu har han ikke sagt noget til
mig i lang tid. Det må være fordi han mener at jeg gør det temmelig godt.
Er De inde i Deres bedste periode?
Jeg ved ikke hvad det vil
sige. Det er rigtigt at alting går mig godt og at jeg befinder mig i en god
periode. For mig er det vigtigste at give noget tilbage for støtten jeg får fra
alle mine holdkammerater, træneren og tilhængerne. Godt med det. Jeg har
fødderne ved jorden, og jeg ved at jeg altid kan forbedre mig.
Ved at score endnu flere mål?
Forhåbentligt. Men det er
ikke min førsteprioritet. Selvom jeg indlysende nok ikke får problemer når det handler
om at afslutte, hvis jeg ser en klar mulighed.
Det er tydeligt, at De blander Dem mere fra anden linie i angrebet.
Alle hold spiller vi med
seks eller syv mand bagude som minimum. Derfor må man lede efter alternativer
for pludselig at trænge igennem. Et af de mest effektive er at man fra
midtbanen går med frem, fordi forsvaret mange gange ikke har kig på dig.
Ved De at Laporta sagde, at Deres mål kan bringe jer i
finalen?
Bare præsidenten får ret.
Gu er det da vigtigt, mand.
Det er naturligvis ikke
det samme at tage til Valencia med 0-1 som med 1-1. Men vi kender ikke dette
måls endelige værdi indtil returopgøret slutter. Det som er klart er at her i
dag tillader dette uafgjorte resultat os at gå ud til kampen i Valencia med
selvtillid og optimisme om at nå til finalen.
Så De Eto’os hånd i forspillet til målet?
Jeg så ikke noget
overhovedet.
Gjorde holdets spil målet retfærdigt?
Tja, det tror jeg ikke.
Vi skabte utallige chancer og til sidst scorede vi blot et mål i sidste sekund.
Det er som at sige at Valencia bare nåede op to gange, og den ene gang
annullerede man retfærdigt målet og den anden gang blev der scoret.
Men det som faktisk er rigtigt er at det blev en intens og følelsesladet kamp.
Ja. Det var en af de mest
komplette kampe hvad angår indstilling, intensitet og aggressivitet som vi har spillet
denne sæson, på trods af at vi ikke til sidst kunne vinde. Der var øjeblikke
hvor det for mig mere virkede som at være med i en kamp i Champions League end
i Copa del Rey grundet intensiteten i kampen og følelserne som man så på
tilskuerpladserne.
Hvordan ser det ud med returopgøret på Mestalla?
Et hundeslagsmål.
Valencia spiller for at rede sin sæson i denne kamp. De er meget langt fra
topplaceringerne i ligaen og med masser af problemer med imaget efter at have
ført adskillige af deres spillere i retten. Deres eneste håb om at rede sæsonen
er at vinde Copa del Rey. Men vi vil også have denne titel. Det ville glæde
hele truppen rigtig meget at vinde denne pokal. Men vi er bevidste om at der
venter os en meget hård og vanskelig kamp i Valencia.
Hvem er favoritten?
Det er vanskeligt at tale
om favoritter i Copa del Rey. Hvis resultatet var blevet 0-1, var det klart at
Valencia havde fordelen af at have et meget favorabelt resultat at gå ud til
returkampen med. Men med 1-1 er ethvert uafgjort resultat med mål godt nok for
os. Men det er klart at de til at starte med er videre, fordi 0-0 er godt nok
for dem. Imidlertid tror jeg ikke at nogen hos Valencia siger at man ser sig
som favorit, helt som vi heller ikke så os som favoritter før duellen begyndte.
Imod Celtic startede De på bænken, imod Levante spillede Deco ikke og imod Valencia startede Iniesta ude. Med denne regel for tre kan man så drage konklusionen at Xavi i morgen vil være på bænken imod Atlético Madrid.
Der findes ikke nogen
forudskabt orden om at det skal fungere sådan. Misteren beslutter på hvert
tidspunkt hvad han tror er mest opportunt. Men det handler ikke om en intern
regel om rotation at det i hver kamp skal være nogens tur. Det handler om en
ren og hård konkurrence som jeg tror, er ved at give rigtig gode resultater.
Hvis misteren beslutter at jeg skal være reserve imod Atlético, så respekterer
jeg det uden videre.
I så fald, ville det så overraske Dem?
Mig er der ikke noget der
kan overraske.
Xavi høster rekord efter rekord i en sæsons som allerede er på vej til at blive historisk for manden fra Egara (Tarrasa). Ikke bare kan han afslutte den som spilleren med tredjeflest kampe i klubbens historie, men han har allerede overgået sine bedste måltal. I 2003-04 sæsonen opnåede han fem mål, og i denne kan han allerede tælle seks.