Zambrotta: Jeg fortjener ikke at få mit navn på salgslisterne

Sport 22. maj 2008

Spørger: Ignasi Sagnier

Oversættelse: John B. Jensen

 

Forsvarsspilleren fra den anden side af Alperne har afsluttet sin anden etape i blårødt uden at have vundet nogen titel. Helt som i sin første sæson var det vanskeligt for ham at få spilletid. Men i den afsluttende del af året, bortset fra den udslagsgivende fejl imod Manchester United, har han været blandt de mest betydningsfulde. Med blikket fæstnet imod EM, ser Gianluca Zambrotta tilbage på hvordan tingene er gået og hvordan de præsenterer sig. Men fra klubben har ingen sagt til ham om han skal blive eller skal rejse, skønt han tager det roligt med sin rolle på dette hold.

 

Men har der været noget godt?

 

Der er altid ting. I Champions League var vi med frem til det sidste øjeblik og vi kunne sågar have nået finalen i Moskva. Vi spillede bedre end Manchester United i de to kampe. Det har været et underligt år, og i ligaen har vejen været meget uregelmæssig.

 

Hvilken eller hvilke fejl har der været som I har begået?

 

Der er perioder hvor alt går ind eller går ud som var det på Casino. Enten går det dig godt eller så går det dig skidt. Det vigtige er at vide hvordan tingene er gået dig og lave moralsk undersøgelse for at se at vi alle gjorde alt hvad vi kunne.

 

 

Og har I alle givet alt?

 

For mig personligt så ja. Alle spillere som kommer til et storhold håber at vinde titler. Sådan var det også for mig, da jeg kom til et hold som havde vundet to mesterskaber og en Champions League, men tingene kan ikke altid gå godt. Man må glemme det så hurtigt som muligt og finde sig i det.

 

Fortryder De at være kommet til FC Barcelona?

 

Jeg fortryder hverken at være kommet til Barça eller noget at det jeg har gjort i min karriere. Det har været en god erfaring i alle henseender når man er omgivet af store spillere. Det er en stor klub, og dette er sandelig umagen værd.

 

Fortæl mig hvad der er sket med dette hold som blev omtalt som det største fordi man havde de bedste i verden.

 

Vi havde og vi har de bedste i verden, og det er vanskeligt at finde en forklaring. Jeg ved det ikke, for der har været seriøsitet.

 

Ser De fyringen af Frank Rijkaard som uretfærdig?

 

Det er den slags beslutninger som man i ledelsen hos en klub nogen gange må træffe hvis tingene ikke fungerer. Misteren har udført et fortræffeligt arbejde og han har vundet betydningsfulde ting, og dette må man altid takke for. Man må ikke glemme at han skabte et mesterhold.

 

Forstår De kritikken som I får grundet fiaskoerne?

 

Den er tilstede i alt arbejde. Det vigtige er at have god samvittighed, og det har jeg. Efter kampen imod Mallorca så jeg det ikke som rimeligt at tilhængerne bare piftede af to spillere ud af de elleve som der var (Deco og Eto’o). Det er ikke logisk, for vi er en gruppe, og når der er fejl er det alles skyld, og ikke bare en eller to fodboldspilleres.

 

Det som er tydeligt er at Deres sæson gik fra at være dårlig til bedre.

 

Det samme skete for mig sidste år. Det må være fordi jeg har brug for en smule opvarmning. Hele tiden ønskede jeg at vinde både når jeg spillede godt og skidt. Jeg ønskede at nå finalen i Moskva og spille uden problemer. Men nu må man glemme og kigge fremad.

 

Og Zambrotta, hvor vil De være i den kommende sæson? I Deres land sammen med Ronaldinho?

 

Jeg ved ikke hvad klubben tænker omkring mig. Man læser mange ting om Milan. Men jeg ved det ikke, for jeg har hverken talt med ledelsen eller med Txiki Begiristain. Jeg har kontrakt til 2010. Som jeg sagde sidste år, så ville jeg gerne afslutte min karriere i Italien og gøre det hjemme. Men jeg ved endnu ikke noget.

 

Ville De være lykkelig over at blive her?

 

Nu tænker jeg ikke på dette, for jeg ved ikke hvad som vil ske for mig. Det afhænger ikke bare af mig.

 

 

Kan det få Dem til at ændre holdning at Guardiola er kommet?

 

Jeg ved ikke om den nye træner har mig med i planerne eller ej. Jeg tror at man altid kan tale om disse ting uden problemer, og jeg ved ikke hvad han vil sige til mig. Vi får se.

 

Man har kunnet læse Deres navn på listerne over de mulige salg.

 

Det er et vanskeligt øjeblik på alle måder. Ingen ved noget om det som vil ske. Sandheden er, at jeg ikke synes det er det mest rimelige at se mit navn på salgslisterne. Jeg fortjener ikke at være der. Jeg sagde til dig før at du må lave en undersøgelse af dig selv. Hvis du i et eller to år har gjort alt hvad du kunne, er det ikke noget problem. Man må få ordnet nogle ting, og man må tale sammen.

 

Har tilhængerne behandlet Dem godt?

 

Jeg har følt mig værdsat bortset fra den piften den dag med mit straffespark imod Levante. Der er øjeblikke hvor du ikke forstår det. Publikum er krævende. Men jeg tror at spillerne er helt klar over det som foregår her. Til hver kamp kommer der 60.000 mennesker, og alle siger de hvad de vil.

 

 

Hovedside om Zambrotta